Anmeldelse af Merete Gundersen

 

Bogen som alle med interesse for boligindretning og nytænkning MÅ eje.

Anmeldt af Merete Gundersen, SIQ- Terapeut, og forfatter,  www.siqingtellligens.dk

 

 

Dansk Feng Shui – i praksis 

 

Anmeldelse af Tinamaria Jensens første bog

Dansk Feng Shui – i praksis-  201 sider

 

ISBN 87-989578-0-5

 

Hvorfor nu en ny bog om Feng Shui? Fordi denne helt nye og unikke bog om emnet er så omfattende og med flere nye tilføjelser af, hvordan man kan praktisere dette  tusinde år gamle østerlandske princip for boligindretning og livsudfoldelse. Tinamaria Jensen tager os med på en rejse rundt i vore hjem, i vore haver og på vores arbejdspladser. Vi lærer her at se med nye øjne på alt det, vi omgiver os med i vores hverdag, ikke belærende men på en  underholdende og visionær og  fængslende måde. Her gik vi og troede, at Feng Shui  drejede sig om at rydde op i sit rod og det er da selvfølgelig også en del af læren om dette store emne. Denne bog pejler os frem til, at mange elementer  kan tages i brug og med denne bog i hånden og den som følgesvend i hverdagen, finder vi frem til, at der er mange flere elementer, der kan og skal bruges for at skabe de mest harmoniske hjem for os at færdes i.

 

Bogen beskriver på en let tilgængelig måde, hvordan du skal gribe denne boligindretningsform an, hvor skal du begynde og med hvad der er vigtigst at tage fat på.

Tinamaria Jensen kommer rundt om mange emner, blandt nogle af bogens mange temaer som behandles med indsigt og viden og som er nemme at praktisere efter hendes anvisninger selv for den utrænede kan nævnes.

 

v     Konsulentbesøg, hvordan foregår det?

v     Begrebet CHI- energi hvad er det?

v     5-elementsloven , hvad er det?

v     hvordan anvendes baguaren ?

v     kapitel om farveskolen

v     Stjerneskolen og det personlige tal

v     Hvordan man skaber dynamik med en lampe

 

 

Under indføringen af Baguaren, som er hele hjørnestenen i selve Feng Shui begrebet, er det her fremstillet på en så let og nemt tilgængelig måde, således det ikke er svært for selv helt utrænede mennesker at finde ud af, hvordan man skal gribe sagen an. Når man har læst dette afsnit, kan man stille og roligt gå i gang og begynde at bygge sit eget hjem op efter principperne og man kan begynde at sætte sig nye mål for sit liv. Det fornemmes, at det er klogt  ikke at satse på  at kaste sig ud i alt for meget på en gang, men tage tingene en af gangen for at kunne følge med.

 

Bogens hovedsigte er, at du med få og enkelte midler kan forandre din tilværelse, opnå det du altid har drømt om, få sat fokus på de rigtige steder i dit liv og derved opnå succes og handlekraft indenfor:

 

v     Hjem/bolig

v     Arbejdsplads

v     Have

v     Virksomhed

v     Medmenneskelige relationer

 

Det er bedre at starte i dag end i morgen, du vil aldrig fortryde mødet med denne indsigt og visdom  fortalt gennem Tinamaria Jensens kyndige hånd og smukke vejledning.

 

Et særligt afsnit omhandlende: Hvordan stimulerer man med en lampe, er et helt særligt afsnit, der sætter aktiv fokus på ønsker og forandringer for dit liv lige her og nu, er særdeles givende og det skal ikke her afsløres, hvad du kan opnå gennem denne handling, blot antydes at der næsten ingen grænser er for at få ting til at ske.

 

Bogen er krydret med mange case story og disse er med til at lette forståelsen for, hvad man kan komme ud for, når først du går i gang med at praktisere denne form for  indretning og forvandling.

Bogen er tillige rigt illustreret og med en righoldig henvisningslitteratur liste bagest i bogen.

Med denne bog er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at komme i gang med at skabe et større overblik i dit liv på alle planer. Tinamaria viser os vejen på den mest overskuelige og enkle måde.

Bogen lægger mange valg ud til dig, det er ikke en dogmatisk bog, der alene fortæller dig, at du kun kan gøre tingene på en og samme måde. Du har her dit helt frie valg til, hvordan du vil skabe det bedste, men nogle retningslinier er man dog nødt til at følge.

 

Tinamaria Jensens helt store sigte med bogen er, at hun har ønsket at skrive en bog, som gjorde det let og overskueligt for alle mennesker at praktisere Feng Shui i deres hjem, på deres arbejdsplads og i privatlivet. Dette er også lykkedes til fulde, men man fornemmer også ved læsningen, at det er et område, som man med stor fordel kan have glæde af at modtage lidt undervisning i. Bogen her indeholder og opfylder alt, hvad der hører med til, at den kan benyttes til undervisning, både som  selvstudium og som undervisningsbog på kurser.

 

Tinamaria Jensen er privat Feng Shui konsulent, holder foredrag og underviser i Feng Shui. Der er undervisning for private, for firmaer og for mennesker, som selv ønsker at blive konsulenter. Hun bestyrer tillige Feng Shui kanalen og ansigtszoneterapi kanalen på www.netnaturdoktoren.dk  og med bogen her, kan hun nu med stolthed tilføje titlen som forfatter til sit visitkort.

 

Dette er forfatterens første bog. Bogen er en fryd for øje og sind og en udfordring til dig, der vil noget nyt i dit liv. Man har svært ved at forestille sig, at det bliver den sidste, da der mellem linerne fornemmes, at forfatteren er i besiddelse af en utrolig stor viden indenfor dette felt.

Vi ser frem til mere fra dette visdomshav og fra denne vise kvindes hånd.

 

Ønsker du et signeret eksemplar af bogen, kan dette lade sig gøre ved at bestille et eksemplar af bogen på:

 

www.danskfengshui.dk eller tinamaria@danskfengshui.dk

 

TILLYKKE til TINAMARIA  JENSEN og tak fordi du havde lyst til at berige os alle.

retur

TINAMARIA FABRINA JENSEN

Forfatter, terapeut, underviser, forlægger, konsulent m.m.

Mobil 40 91 20 93 | tinamaria[a]vindingforlag.dk | www.vindingforlag.dk