Vinding Forlag

Retssagen

Her starter Danmarks første internetbaserede retssag.

Opdateret d. 22. september

Følgende invitation er sendt til de forskellige retter:

lsr@lsr.dk; skm@skm.dk; post@procesbevillingsnaevnet.dk; dagbladet@sn.dk; soroeavis.red@sn.dk; direktionen@sn.dk; nyheder@pol.dk; 1929@bt.dk; poul.madsen@eb.dk; tva@dr.dk; radioavisen@dr.dk; plan@tv2.dk; 1234@tv2.dk; politi@politi.dk; post@domstolsstyrelsen.dk; densaerligeklageret@hoejesteret.dk; post@hoejesteret.dk; post@vestrelandsret.dk; post@oestrelandsret.dk; henning@detsorteregister.info; KPE032@politi.dk; CMH001@politi.dk; nibo@soroe.dk; borgmester@soroe.dk; anst@soroe.dk; klgy@soroe.dk; mije@soroe.dk; prlu@soroe.dk; anma@soroe.dk; jame@soroe.dk; anes@soroe.dk; bfre@soroe.dk; caan@soroe.dk; erni@soroe.dk; jalt@soroe.dk; sos@soroe.dk; info@humanrights.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ask@ask.dk; birgitte@soroebo.dk; lr@advokatlr.dk; pha@lsr.dk; post@statsforvaltningen.dk; civil.nae@domstol.dk; post@ombudsmanden.dk; pia.adelsteen@ft.dk; karina.adsbol@ft.dk; dfalah@ft.dk; simon.ammitzboll@ft.dk; eigil.andersen@ft.dk; hans.andersen@ft.dk; kim.andersen@ft.dk; liv.andersen@ft.dk; sophie.andersen@ft.dk; minister@uvm.dk; jorgen.arbo-baehr@ft.dk; ministeren@mim.dk; udviklingsministeren@um.dk; pernille.bagge@ft.dk; lars.barfoed@ft.dk; gitte.bech@ft.dk; tom.behnke@ft.dk; jacob.bjerregaard@ft.dk; liselott.blixt@ft.dk; mette.bock@ft.dk; verbo@ft.dk; trine.bramsen@ft.dk; stine.brix@ft.dk; kirsten.brosbol@ft.dk; jm@jm.dk; dfbenb@ft.dk; anne.baastrup@ft.dk; ozlem.cekic@ft.dk; peter.christensen@ft.dk; rene.christensen@ft.dk; villum.christensen@ft.dk; vanch@ft.dk; kim.christiansen@ft.dk; per.clausen@ft.dk; min@fm.dk; dfjeht@ft.dk; jonas.dahl@ft.dk; dfanbf@ft.dk; lennart.damsbo-andersen@ft.dk; thomas.danielsen@ft.dk; karina.lorentzen.dehnhardt@ft.dk; dfmehd@ft.dk;mikkel.dencker@ft.dk; lars.dohn@ft.dk; jorn.dohrmann@ft.dk; handelsministeren@um.dk; uffe.elbaek@ft.dk; louise.elholm@ft.dk; karen.ellemann@ft.dk; jakob.ellemann-jensen@ft.dk; benny.engelbrecht@ft.dk; lene.espersen@ft.dk; dfsesp@ft.dk; nadeem.farooq@ft.dk; dennis.flydtkjaer@ft.dk; thyra.frank@ft.dk; claus.hjort.frederiksen@ft.dk; bm@bm.dk; steen.gade@ft.dk; vmage@ft.dk; min@fvm.dk; karin.gaardsted@ft.dk; ane.halsboe@ft.dk; mbbl@mbbl.dk; eva.kjer.hansen@ft.dk; marlene.borst.hansen@ft.dk; torben.hansen@ft.dk; orla.hav@ft.dk; jane.heitmann@ft.dk; mai.henriksen@ft.dk; martin.henriksen@ft.dk;  bang.henriksen@ft.dk; camilla.hersom@ft.dk; magnus.heunicke@ft.dk; birthe.ronn.hornbech@ft.dk; henning.hyllested@ft.dk; min@sm.dk; fmn@fmn.dk; ole.haekkerup@ft.dk; vhenh@ft.dk; bertel.haarder@ft.dk; daniel.toft.jakobsen@ft.dk; doris.jakobsen@ft.dk; min@kum.dk; jacob.jensen@ft.dk; kristian.jensen@ft.dk; leif.jensen@ft.dk;
michael.aastrup@ft.dk; mogens.jensen@ft.dk; peter.juel.jensen@ft.dk; thomas.jensen@ft.dk;
karen.jespersen@ft.dk; jens.joel@ft.dk; edmundjoensen2@gmail.com; jan.johansen@ft.dk; birgitte.josefsen@ft.dk; christian.juhl@ft.dk; jan.e@ft.dk; vivi.kier@ft.dk; benedikte.kiaer@ft.dk;
fpksekr@ft.dk; karen.klint@ft.dk; jeppe.kofod@ft.dk; simon.kollerup@ft.dk; sum@sum.dk; marie.krarup@ft.dk; trm@trm.dk; christian.langballe@ft.dk; rasmus.langhoff@ft.dk; vesll@ft.dk; vfldl@ft.dk; henrik.sass.larsen@ft.dk; karsten.lauritzen@ft.dk; bjarne.laustsen@ft.dk;
mike.legarth@ft.dk; lars.lilleholt@ft.dk; annette.lind@ft.dk; lone.loklindt@ft.dk;
kristian.lorentzen@ft.dk; rosa.lund@ft.dk; mogens.lykketoft@ft.dk; sophie.lohde@ft.dk; morten.marinus@ft.dk; anni.matthiesen@ft.dk; brian.mikkelsen@ft.dk; jeppe.mikkelsen@ft.dk;
leif.mikkelsen@ft.dk; flemming.m.mortensen@ft.dk; per.stig.moller@ft.dk; tina.nedergaard@ft.dk;
min@skm.dk; sofie.carsten.nielsen@ft.dk; karsten.nonbo@ft.dk; dfkarn@ft.dk; ellen.trane.norby@ft.dk; ole.birk@ft.dk; joachim.olsen@ft.dk; sara.olsvig@ft.dk; maja.panduro@ft.dk; sjodp@ft.dk; torsten.schack.pedersen@ft.dk; jesper.petersen@ft.dk;
rvrahp@ft.dk; kathrine.sorensen@ft.dk; lisbeth.poulsen@ft.dk; troels.poulsen@ft.dk; rasmus.prehn@ft.dk; lars.rasmussen@ft.dk; troels.ravn@ft.dk; mette.reissmann@ft.dk;
lameri@ft.dk; lotte.rod@ft.dk; spert@ft.dk; mads@ft.dk; anders.samuelsen@ft.dk; km@km.dk; hans.schmidt@ft.dk; johanne.schmidt-nielsen@ft.dk; hans.skibby@ft.dk; pernille.skipper@ft.dk;
julie.skovsby@ft.dk; sjurdur.skaale@ft.dk; dfgibu@ft.dk; ole.sohn@ft.dk; zenia.stampe@ft.dk;
andreas.steenberg@ft.dk; inger.stojberg@ft.dk; finn.s@ft.dk; udenrigsministeren@um.dk;
hans.thoning@ft.dk; stm@stm.dk; ulla.tornaes@ft.dk; eyvind.vesselbo@ft.dk; oim@oim.dk; min@evm.dk; nikolaj.villumsen@ft.dk; europaministeren@um.dk; fatma.oktem@ft.dk; min@fivu.dk; frank.aaen@ft.dk;

Hejsa

Jeg skal hermed invitere retten i Næstved (bopælsretten), Østre Landsret, Vestre Landsret, Højesteret, Den særlige klageret og Landsskatteretten

Baggrunden for denne usædvanlige invitation skal ses i lyset af, at jeg – desværre – kun på denne måde har mulighed for at få en retfærdig retssag, hvilket i sig selv er en falliterklæring for og i et “demokratisk” samfund.

Baggrunden for, at jeg vil føre den via nettet, er, at jeg i forvejen har varslet de implicerede parter undervejs om, at jeg udgiver en lang, lang række bøger om vores skimmelforløb og alle de lovbrud, fejlbehandlinger, tilsyns- og handlesvigt der er sket undervejs og hvor jeg ikke anvender sløring af navne, sagsnumre etc.

Da jeg har afluret det offentliges strategier og måder at forhale, at borgere kommer igennem med deres sager, ønsker jeg at skære en genvej, så vi alle kan komme videre. Denne fremgangsmåde med at føre sagen fra nettet skal ses i lyset af, at retten i Næstved både har givet mig et advokatpålæg, så jeg ikke selv kan føre min sag og fremlægge min omfattende dokumentation, men retten har også lige afslået at give fri proces omkring advokatpålægget, så jeg har mulighed for at fremlægge min dokumentation i retten. Generelt har det offentlige lagt store hindringer i vejen i forbindelse med vores skimmelforløb, som overtræder flere lovgrundlag, hvilket jeg klart kan dokumentere.

Jeg er ikke advokatuddannet, men min dokumentation taler for sig selv og det er den, som retten vil bremse ved både at nægte fri proces og samtidig opretholde et advokatpålæg, hvilket bl.a. er i strid med menneskerettighedskonventionen og flere andre lovgrundlag – herunder straffeloven. Jeg ønsker blot at fremlægge min dokumentation og i stedet for at være kastebold i årevis i systemet foreslår jeg, at samtlige retter vurderer min dokumentation samtidigt, hvilket også vil fordele presset og ansvaret på dommere, som ikke er meget for at dømme i vores skimmelforløb. Vi kan alle spare tid og jeg har mulighed for at få en retfærdig retssag, da alle kan kigge med og se, hvad der foregår.

Udfra en etisk og moralsk betragtning kan jeg ikke se nogen problemer i denne approach, da jeg i forvejen har fået clearet, hvad jeg må udgive og hvilke forhold som skal være på plads. Mine mange bøger udkommer under alle omstændigheder og jeg lægger også dokumenter ud på nedenstående links.

Uagtet om de forskellige retter vil medvirke, bliver forløbet lagt ud på min hjemmeside og udkommer i sin fulde længde i mine mange bøger om forløbet, hvilket kan ses på http://www.vindingforlag.dk/kommende.htm. Jeg kan selvfølgelig ikke tvinge retterne til at deltage, men det vil vække undren flere steder i samfundet, hvis vores retssytem ikke har interesse i at medvirke til, at retssager, retsbehandlinger etc. finder sted på en retfærdig måde i overensstemmelse med borger- og grundlovssikrede rettigheder.


Øvrige inviterede er : Domsstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Institut for menneskerettigheder, hele Folketinget, Statsforvaltningen, Ombudsmanden, Skat, Advokatnævnet, politiet, Sorø kommune, Sorø byråd, Sorø Boligselskab (senere), diverse medier, alle borgere i Danmark og selvfølgelig de involverede parter i de forskellige sager.

Forskellige fremgangsmåder
Der er forskellige måder at gribe dette an.

1. At fastslå et overordnet ansvar, så en erstatning kan udmåles og udbetales.
2. En detaljeret gennemgang af sagerne incl. relevante følgesager.

Vælger man punkt 1, kan de involverede parter efterfølgende “slås” videre om fordelingen. Fordelen ved denne løsning er, at jeg meget hurtigt er ude af sagen og sagen kan trækkes ud af rampelyset.
Vælger man punkt 2, har jeg en lang, lang række dokumenter, jeg vil fremlægge og – jeg er meget grundig.

Praktiske oplysninger
Al korrespondance omkring selve retsbehandlingen bliver lagt på de respektive sider og undersider, hvor http://www.vindingforlag.dk/retssag.htm og http://www.vindingforlag.dk/retssagen.htm er indgangssiderne.
Samtligt materiale, spørgsmål, kommentarer etc. skal mailes til tinamaria@vindingforlag.dk og vil blive placeret i rette kategori og undersider.
Hele sagsforløbet bliver delt op i etaper og mindre bidder, så alle kan være med.
Hurtige kommentarer behøver ikke officielle skrivelser og vil blive skrevet/vist som f.eks. “Østre Landsret anfører, at .....”
Skrivelser, kendelser, afgørelser etc. i traditionel og skriftlig form skal helst modtages i jpg. på ovenstående mailadresse, hvorpå de lægges ind på ovenstående hjemmeside.
Enhver part eller anden involveret har ucensureret adgang til at fremkomme med kommentarer på http://www.vindingforlag.dk/kommentarer.htm (stadig under udbygning)

Sikkerhed
Jeg laver med løbende mellemrum en kopi af det fremlagte materiale på hjemmesiden og laver en pdf.fil som dokumentation for, at der ikke redigeres, slettes eller på anden måde manipuleres med det fremlagte materiale. Derudover er der mange andre, som kan følge med i og bevidne, at snyd ikke finder sted.


Baggrunden for oprettelsen af denne side og http://www.vindingforlag.dk/retssag.htm skal ses i lyset af, at jeg bl.a. har en igangværende, men ulovligt afbrudt demonstration, som kan følges på http://www.vindingforlag.dk/demonstration.htm
Mails i forbindelse med demonstrationen kan ses på http://www.vindingforlag.dk/mails.htm (udkommer i både bogserien “Når sandheden skal frem” og i skimmelramt-serien – http://www.vindingforlag.dk/kommende.htm). Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på mailen til politiet af d. 19/7, hvor der er en del links til nogle af sagsakterne, som jeg nok skal uddybe undervejs, som vi når til dem.
http://www.vindingforlag.dk/dagbog.htm (udkommer i mine dagbøger som er skrevet siden 2008)

Jeg har vedhæftet min bog “Skimmelramt – hvad koster det? – dommerversionen”, som jeg blev nægtet at fremlægge i retten sammen med øvrig dokumentation. Bogen er endnu ikke færdig og mangler opdatering med nye omkostninger. Bogen giver et indblik i, hvad der sker og hvad det koster, når flere myndigheder ser stort på loven ...

Når sandheden kommer frem, er der ikke noget at skjule sig for – eller bag. Det er sandhedens time. Det er muligt, at mit forslag vækker modstand, men jeg ønsker blot retfærdighed og at blive renset, så vi alle kan komme videre på en langt mere konstruktiv og opbyggende måde, da jeg har arbejdspladser, jeg skal skabe. Denne approach vil i øvrigt generelt nedbringe presset på diverse domstole.

Mvh.
Tinamaria

Følgende retter ønsker at medvirke:

xx

Følgende retter ønsker ikke at medvirke:

xx

 

Jeg har ikke hørt noget fra de forskellige retter, så jeg vil starte retssagen op med at lægge ud med Sorø kommunes rolle i sagen. Sagen kan følges på nedenstående link.

 

Hop direkte til de enkelte sager eller læs mere herunder i udpluk

skimmelgården | Sorø kommune | Sorø boligselskab | statsforvaltningen | ministerier | ombudsmandenretten | Skat | Landsskatteretten

 


Hvad er egentlig baggrunden for, at jeg ønsker retssagen ført på denne måde?

Jeg har siden 2007 været på en lang rejse igennem vores offentlige og retslige system. Oprindeligt var flere af mine bøger slet ikke på tegnebrættet eller en del af mine planer, men de har taget form undervejs, i takt med at jeg fandt ud af, hvor slemt det står til med vores offentlige og retslige system.

For mange år siden fulgte jeg en sag i anden sammenhæng på tæt hold og på daværende tidspunkt var jeg meget autoritetstro og retsbevidst, så jeg havde svært ved at forestille mig, at det virkelig stod så slemt til, som det synede dengang og som jeg fik fortalt.

I dag har jeg et personligt oplevet forløb, hvor jeg er rystet i min grundvold. Da jeg selv tidligere har stået i en situation, hvor jeg havde svært ved at tro, at det virkelig kunne være sandt, så har jeg i dag begge vinkler på - at der er dem, som forstår, at hvert ord er sandt og dem som har svært ved at forstå, at hvert ord er sandt.

Når man oplever offentlige overgreb og lovbrud, gør det noget ved ens grundlæggende opfattelse af, hvad et retssamfund er, hvordan og hvorfor det er kommet så vidt og som forfatter har jeg tænkt over, hvad der egentligt ligger til grund for, at udviklingen er gået, som den er.

 


Har vi reelt et retssamfund og retssikkerhed?

Mange tror fejlagtigt, at vi har et retssamfund og det vil være synd at sige. Flere og flere får øjnene op i disse år, hvor flere og flere kommer i klemme. Det er ikke længere på samme måde muligt for systemet at affærdige befolkningen med, at det er enkeltpersoner, som det er galt med.

Når en advokat undrer sig over, hvem loven egentlig beskytter, så forstår jeg ham. Når han ironisk siger, at retfærdighed er en by i Rusland, så har han ret. Når han kalder ombudsmanden for et "hold-kæft-bolche" og tilsyn for pyntetilsyn, så er det alt sammen noget, jeg kan dokumentere.

Hvad er så problemet? Hvis man har ret, vil man da få ret i retten? Hvis der er hold i ens sager, så vil man da få rettens ord for det? Tjo - men det forudsætter selvfølgelig, at man for det første får lov til at fremlægge sin dokumentation, for det andet at dommeren vælger at opfatte og godtage ens dokumentation som gyldigt bevis og for det tredje at dommeren tør at dømme i overenstemmelse med det fremlagte materiale. Om dommeren tør eller ikke tør, hænger også meget nøje sammen med, hvilke samfundsmæssige og andre interesser der ligger bag.

 


Er juraen på linie med sandhed, etik og moral?

Jeg vil sige klokkeklart NEJ. Jura og sandhed, jura og etik samt jura og moral er ikke længere sammenkædede størrelser, som de engang har været. Der er flere modstridende lovgrundlag, som kan konflikte. Loven kan tolkes og fortolkes. Ingen lov er ensidig og utvetydig, da der til enhver lov er en modlov - eller undvigeparagraf som jeg kalder det.

I dag er det lovligt at en part udebliver fra en retssag og lader sig repræsentere. Selv når en part lover at dukke op og ikke gør det, trækker dommeren ligegyldigt på skulderen, selvom det kun er parten og ikke dennes repræsentant der kan svare. Ingen sag burde kunne føres, uden at begge parter er til stede.

Det skal være dommeren, der skal gøre arbejdet med at finde det relevante lovstof og ikke advokaten eller parten.

Intet mennesker eller part bør nægtes sin ret til at føre sin sag og fremlægge relevant dokumentation og det er rent faktisk en krænkelse af både grundloven og menneskerettighedskonventionen, når man bliver nægtet dette.

 


Eksempel med en parkeringsbøde

Mit første bekendskab med retten i Næstved var i forbindelse med en parkeringsbøde, som jeg syntes, at Parkering København var lige grove med. Jeg skulle på en konsultation og vidste, at adressen lå i udkanten af parkeringszonen. På det sidste stykke vej ud til adressen kiggede jeg nøje efter parkeringsangivelser og der var flere vildledende forhold og absolut ingen parkeringsangivelser de sidste fem veje før ankomsten til adressen. Jeg tænkte derfor, at der var fri parkering.

Da jeg kom ned, havde jeg fået en bøde, som jeg fremlagde indsigelser imod. Parkering København er uimodtagelige for fornuftige argumenter og man kan ikke indbringe en sag for retten, før der er afgivet de to obligatoriske rykkergebyrer.

Da dommeren skulle tage stilling i sagen, hørte hun først begge parter. Hun var i tvivl om sagen og udbad sig retfærdigvis noget betænkningstid. Da dommen forelå havde hun valgt at læne sig op ad politivedtægten og afgjorde sagen til Parkering Københavns fordel.

Problemet var, at dommeren aldrig havde sat sine ben i København og derfor ikke vidste, at stort set hver eneste gadehjørne er oversået med parkeringsskilte. Dommeren gjorde sig heller ikke den ulejlighed att ringe til politiet i København, hvor hun ville få disse oplysninger.

Ydermere skulle jeg også betale rykkergebyrerne, selvom det ikke er muligt at indbringe en sag for retten, før disse er betalt.

 


Eksempel med en revisor

Jeg rykkede igennem et halvt år en revisor for mine færdiggjorte bilagsmapper, da jeg og min advokat skulle bruge dem til en erstatningsopgørelse. Revisoren sendte dem ikke, selvom han lovede det flere gange.

Til sidst tilbød jeg selv at komme og hente dem, da jeg skulle til hans område og pludselig havde jeg mapperne dagen efter - pålignet en skyldig restance som han på intet tidspunkt havde rykket for.

Jeg opdagede, at der var lavet fordyrende ting og jeg var skuffet over revisorens ageren. Da sagen kom i retten, sad jeg og ventede i venteværelset og to mænd kom ud i samlet forståelse. Jeg tænkte ikke nærmere over det, før jeg fandt ud af, at det var dommeren og revisorens advokat.

Da jeg fik lov til at fortælle min version af forløbet, kiggede dommeren og advokaten på hinanden, for de havde åbenbart fået noget andet at vide. Alligevel var det mig, som skulle stille sikkerhed for en gennemgang af mit regnskab og revisorens rolle i sagen havde ingen indflydelse, da han var "sagsrekvirent" og pr. automatik havde forhåndsret.

Det er en tendens, jeg har set flere gange siden, men det generede mig, at de to mænd førte en samtale forinden, da hele sagen fremstod som afgjort på forhånd.

 


Eksempel med en advokat

Jeg var en tur i retten med en tidligere advokat og dennes advokat. Jeg skulle dokumentere noget så diffust, som at advokaten havde "ageret mangelfuldt". Jeg fandt en del materiale frem og de advokatetiske regler indgik bl.a. i min dokumentation.

Det var første gang, at jeg stiftede bekendtskab med, at det er helt op til en dommer, hvad denne betragter som et bevis. Rent faktisk var dommeren mere bekymret for og optaget af, at jeg havde "anklaget" en advokat for at agere mangelfuldt, snarere end at advokaten dokumenteret var vendt på en tallerken flere gange m.m. Det var ligeledes uden betydning, at advokaten havde forsinket min skimmelsag i et år og at jeg i den periode havde en lungefunktion, der styrtdykkede - det havde advokaten ingen handlepligt på.

Jeg fik samtidig øjnene op for, at der eksisterer et kollegialt moralkodeks, hvor retten og advokater har et fælles referencepunkt og hvor "regnestykket" fra start af er ulige fordelt. Rent faktisk har en advokat en større retssikkerhed, end en borger som ikke vil acceptere hvad som helst fra en advokat.

 


Eksempel på politimisbrug

Da min søn og jeg flyttede den skimmelramte gård, rykkede vi til en ridebekendt, så min søn var fri for at flytte skole. Denne bekendt overskred gentagne gange mine grænser og da hun fik udsigt til, at jeg ville gøre det samme imod hende, blev min søn og jeg smidt ud af politiet, da vi grundet en stressende flytning ikke havde nået at få lejekontrakten på plads.

Da hun truede med politiet, kontaktede jeg to forskellige politikredse, som samstemmende oplyste, at det ikke var en sag for politiet, men udelukkende en sag for fogeden. Jeg så derfor ingen anledning til at kontakte den tredje politikreds, som vi hørte under.

Politiet kom alligevel og ville intet høre eller se omkring lejekontrakten, der var drøftet. Min søn og jeg blev bortvist, selvom det var sidste dag for tilmelding jf. folkeregisterloven, hvor politiet bl.a. anvendte en lovparagraf, som aldrig er blevet håndhævet.

Yderligere havde kvinden sagt, jeg var voldelig, men hun var jo godt klar over, at hun ikke kunne få politiet til at rykke ud, hvis hun sagde, at jeg havde sagt, at jeg ville gøre, som hun havde gjort. Hun arbejdede på et ejendomskontor og vidste derfor godt, at hun skulle bruge betegnelsen "voldelig" for at få politiet til at reagere.

 


Eksempel på andet magtmisbrug fra politiet

Demonstrationen taler sit eget sprog, hvor man også tolker loven efter forgodtbefindende - se demonstrationen.

 


Pligtforsømmelse fra en politiadvokat

Da Sorø kommune ikke reagerede på gentagne henvendelser fra min advokat, politianmeldte jeg til sidst kommunen.

Slagelse politi kunne ikke umiddelbart afvise min anmeldelse, hvorfor den blev sendt til juridisk vurdering hos politiadvokaten.

Jeg havde i min anmeldelse lagt op til, at jeg gerne ville afgive fuldt forklaring og medbringe relevant dokumentation i sagen, men politiadvokaten mente ikke, at der var nogen grund til at indlede en nærmere efterforskning ...

Se her

 


Pligtforsømmelse fra statsadvokaten

Da politiadvokaten ikke ville høre hele historien eller se et eneste dokument i sagen, rettede jeg henvendelse til statsadvokaten, som tilsluttede sig politiadvokatens afgørelse - ligeledes uden at se et eneste dokument i sagen eller høre hele historien.

Se her

 


Flere eksempler på kommunens fejlbehandlinger og lovbrud

Sorø kommune har i to skimmelsager i træk lavet flere lovbrud tillige med tilsyns- og handlesvigt.

1. Kommunen førte slet ikke tilsyn eller handlede på mine to henvendelser til dem, hvilket afstedkom, at jeg fik en lang række ekstra udgifter, som jeg stadig har flere år efter.

2. Kommunens jurist har bevidst vildledt både embedslægen og Statsforvaltningen, men hun har også været ansat i Statsforvaltningen.

3. Samme jurist var ikke inde i lovgivningen på området og afviste et ellers retfærdigt løsningsforslag.

4. Samme jurist frarådede undersøgelser af skimmelbolig nummer to, selvom min lungefunktion styrtdykkede med bekymrende fart og lungelægen bad mig om at finde en kiste, hvis jeg ikke fik løst situationen.

5. Samme jurist var ligeglad med, at kommunens byggesagkyndige fik hovedpine af under en halv times ophold, hvilket er et ulovligt forhold jf. flere gældende lovgrundlag.

6. Kommunens byggesagsbehandler ignorerede 12-14 breve fra min advokat igennem et år.

7. Min advokat gjorde flere gange opmærksom på, at skimmelbolig nummer to ikke var udbedret jf. handleplanen og fortsat udgjorde en helbredsfare.

8. Min advokats henvendelse til borgmesteren gav intet resultat.

9. Kommunen undlod igen at sende relevante oplysninger til Statsforvaltningen, hvilket Statsforvaltningen ignorerede.

10. Kommunen har på intet tidspunkt taget ansvar for konsekvenserne af deres første tilsyns- og handlesvigt og dette blåstemples bl.a. af flere andre myndigheder.

 


Eksempel fra Ankestyrelsen

Det vækker selvfølgelig undren, når Ankestyrelsen påberåder sig, at kommunens jurist slet ikke er inde over sagen, selvom det klart fremgår, at juristen er en af hovedaktørerne i Sorø kommune ...

 


Eksempel fra Arbejdsskadestyrelsen

Først otte måneder inde i sagsbehandlingen fandt Arbejdsskadestyrelsen ud af, at de ikke kunne bruge lungemediciner John Arnveds udtalelse i sagen, da han angav, at skimmmelsvamp var årsagen. John Arnved er ikke bange for at kalde tingene ved rette navn og det er det offentlige ikke så glade for, hvis der er udsigt til, at der skal udbetales erstatning for arbejdsskader, da skimmelproblematikken er så omfattende og berører mange borgere.

På trods af flere lægeundersøgelser og en professors udtalelse insisterede Arbejdsskadestyrelsen, at der skulle foreligge en speciallægeerklæring, selvom jeg havde sendt dokumentation for, at der var tale om to skimmelboliger i træk; at min lungefunktion steg og dykkede i forhold til ophold i boligen; diverse fotos etc.

Retten i Næstved udsatte retssagen først ét år og siden et halvt år, hvor alene den første udsættelse er i strid med menneskerettighedskonventionen.

Arbejdsskadestyrelsen har først for nyligt fået speciallægeerklæringen efter flere udfordrende forhold, da jeg som privatperson ikke kan rekvirere erklæringen.

 


Eksempel med syn og skøn

Da jeg ikke tidligere har prøvet at have et syn og skøn, havde jeg en forestilling om, at begge parter var repræsenteret under syn og skønnet. Det viste sig, at det kun var modpartens repræsentant, der var mødt og indbo var sat derefter.

Jeg havde ikke en forventning om, at jeg skulle stilles bedre og få mere, end tingene var værd, men jeg havde heller ikke forestillet mig, at ersttatningssummen blev sat så lav, at jeg end ikke kunne købe ting i en tilsvarende stand.

Hverken mine eller min advokats indsigelser havde noget effekt på dommeren, som fik e-bogen "Skimmelramt - indsigelser og dokumentation til skønsrapporten". Det var efter denne e-bog, at jeg fik et advokatpålæg.

 


Eksempler med Teknologisk Institut

Da den allerførste skimmelprøve blev taget på den skimmelramte gård, var jeg så tillidsfuld at udlevere resultatet til udlejere og deres skimmelfirma Kefa. Prøveresultatet "forsvandt" efterfølgende og Kefa undlod at sende et nyt prøveresultat ind, "da der ikke var tvivl om, at der var skimmelsvamp og at det skulle udbedres".

Teknologisk Institut opbevarer notorisk kopier af samtlige prøver, de foretager, men sjovt nok er kopien hos Teknologisk Institut ligeledes forsvundet.

Da der blev foretaget en del prøver i forbindelse med syn og skønnet, var min umiddelbare fornemmelse, at det ikke var et retvisende billede og at der var pyntet lidt på resultatet. En clairvoyant bekræftede min fornemmelse.

Regningen for syn og skøn lød i første omgang på 105.104 kr., som efterfølgende blev sat ned med 8.000 kr. Regningen ligger alligevel langt over gennemsnittet og da dommeren godkendte den skyhøje regning på trods af indsigelser fra både min advokat og jeg, var det med til at udhule min retshjælpsdækning, så jeg efterfølgende ikke kunne finde en ny advokat, da retten også havde givet mig et advokatpåbud.

 


Eksempel med fejlbehandling i retten i Næstved (byretten)

Da min hovedsag endelig nåede retten, var huslejenævnet også indstævnet, da de bl.a. havde lavet en regnefejl og givet fradrag for en udokumenteret regning, hvilket er totalt i strid med gældende retspraksis.

Jeg vidste fra min partiformand, at myndigheder ikke er meget for at stævne myndigheder og jeg vidste også på daværende tidspunkt, at den ene part i hovedsagen var og er ansat i byretten som stævningsmand. Det kom derfor ikke som den store overraskelse, da min advokat erklærede dommeren for inhabil, da dommeren havde lavet en fejldom.

 


Eksempel på fejlbehandling i Østre Landsret

Ovenstående fejldom skulle ophæves i landsretten og her lavede man nøjagtig samme fejl. Dette og ovenstående eksempel kan læses her - http://www.vindingforlag.dk/landsret.htm

Udfaldet af de to fejldomme indebar, at huslejenævnet uretmæssigt blev frifundet, selvom de bl.a. ikke var mødt fuldtalligt op og tillige havde givet en retsstridig godkendelse af en udokumenteret regning fra udlejere, hvor den ene arbejder i kommunen/retten som stævningsmand.

Det indebar også, at selve hovedforhandlingen blev forsinket og forhalet, da andre forhold stødte til. Retten udsatte bl.a. hovedforhandlingen to gange - den første gang i et helt år, hvilket er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 6. Den anden gang blev retsmødet udsat i et halvt år og da hovedsagen endelig skulle for, fik jeg et advokatpåbud og afslag på fri proces.

 


Eksempel på nylig fejlbehandling i Østre Landsret

I en anden sag med et trykkeri kørte indehaveren dobbeltspil. Han forsøgte at indgå en aftale med mig, samtidig med at hans advokat kørte en fogedsag i retten i Næstved.

Jeg undersøgte, om retten havde fået besked, hvilket den ikke havde, så jeg sendte dokumentation for, at indehaveren havde mailet til mig for at indgå en aftale.

Pludselig dukkede der en udeblivelsesdom op og det viste sig, at indehaverens advokat havde benægtet, at indehaveren havde forsøgt at indgå en aftale med mig, selvom retten havde fået kopier af mailkorrespondancen.

Jeg kontaktede retten, da jeg var i tvivl om, hvorvidt sagen nu skulle ankes eller kæres. Retten i Næstved henviste til Østre Landsret, hvor sagen var sendt til.

Jeg kontaktede Østre Landsret d. 23/5-13 og fik oplyst, at jeg intet skulle foretage mig, før jeg havde hørt fra retten.

Stor var min undren derfor, da Østre Landsret d. 3/5-13 afviste sagen på grund af et manglende kæreskrift, da jeg jo netop gik og ventede svar fra retten om, hvad jeg skulle gøre ...

Så meget for "retssikkerhed" - se afvisningen her

 


Anke/kære uden opsættende virkning

I ovenstående tilfælde kørte sagen videre i fogedretten, selvom sagen var sendt til Østre Landsret på grund af indsigelser.

Almindelig sund fornuft siger, at hvis en sag skal behandles andet sted i systemet, må den oprindelige sag sættes i bero imens, men dette skete kun, fordi jeg fortalte retten, at det var et dumt tidspunkt at køre sagen på, fordi demonstrationen ville skabe fokus på de lovbrud, der også var sket i retten.

 


Afslag fra procesbevillingsnævnet

I dag skal samtlige afgørelser være vedlagt en klagevejledning og en begrundelse for afslaget.

Når ens sag er fejlbehandlet i både by- og landsret grundet procedurefejl, så har man mulighed for at indbringe sagen for Højesteret, hvis man enten betaler 1500 kr. eller får tilladelse til tredjeinstansbevilling fra procesbevillingsnævnet.

Afslag fra procesbevillingsnævnet bliver ikke fulgt op af en begrundelse ...

 


Eksempel på Skats fejlbehandling

Få mennesker glæder sig til at få besøg af Skat, men det gjorde jeg virkelig, fordi jeg kunne vise, hvor meget jeg gjorde og havde gjort, hvorfor der var røde tal på bundlinien og at det hele så meget mere positivt ud, end tallene viste. Skat var overvældet og imponeret, men ville selvfølgelig gerne have dokumentation for, at der lå lovbrud til grund for mit virksomhedsunderskud.

Skat udbad sig dokumentation og "kunne ikke få for meget". Sagsbehandleren blev sygemeldt og en ny kom på sagen. Jeg tilbød at sætte hende ind i den omfattende dokumentation, men hun ville selv sætte sig ind i sagen.

Skat ville ikke acceptere mit erhvervsmæssige hestehold, selvom det var svært påvirket af lovbrud og de mange følgekonsekvenser af skimmelforløbet. Uagtet at jeg sendte en omfattende doumentation for lovbrud, valgte Skat ensidigt at fokusere på hesteholdet i stedet for de lovbrud, der lå til grund for direkte relaterbare udgifter som følge af skimmelforløbet. Sagt på en anden måde - Skat var ligeglade med, at jeg uforskyldt var kommet i klemme i systemet og lovbrud havde ingen indflydelse på deres vurdering.

Hvis Skat accepterede mit hestehold og min kæmpemæssige indsats, ville det indebære, at jeg skulle have godt 23.000 kr. retur i moms og i omegnen af små 40.000 retur i personlig skat.

Hvis Skat ikke accepterede mit hestehold, ville det indebære, at jeg i stedet skulle betale Skat små 35.000 kr.

Ydermere lavede sagsbehandleren grove beregningsfejl og gav mig en trussel om nultolerance, hvis min bog om Skats sagsbehandlingsforløb udkom. (Skimmelramt - en redegørelse til Skat og Skimmelramt - appendiks til Skat)

 


Eksempel på Landsskatterettens fejlbehandling

Landsskatteretten fik travlt i ugen for demonstrationen, hvor retten var på banen tre gange. Skrivelserne kan ses her - landsskatteretten.

Skrivelserne er et meget godt eksempel på, hvordan man let og elegant skøjter henover borgeres retsikkerhed og dømmer efter lyst snarere end udfra den grundlæggende problemstilling.

Rent faktisk var det langt mere relevant, at landsskatteretten forholdt sig til, hvilken betydning det skulle have, når jeg kunne dokumentere, at der lå lovbrud til grund for mit virksomhedsunderskud.

Det er selvfølgelig også meget bagvendt, når skattesagen er hos skatteankenævnet og landsskatteretten fastholder, at jeg skal lave årsregnskab på trods af, at skatteankenævnet endnu ikke har taget stilling i sagen, hvorfor der er to forskellige måder at lave regnskabet på ...

 


To eksempler på Statsforvaltningens ageren

I klagesagen over Sorø kommunes rolle omkring den første skimmelbolig, hvor kommunen lavede det første tilsyns- og handlesvigt, gjorde jeg Statsforvaltningen opmærksom på, at kommunen ikke havde sendt en del relevante dokumenter med, hvilket Statsforvaltningen havde opfordret til.

Selvom jeg havde dokumenteret det overfor Statsforvaltningen, var det ikke noget, som gav anledning til noget som helst.

I den anden klagesag omkring den anden skimmelbolig, hvor samme kommune igen havde lavet handlesvigt, lavede kommunen det samme nummer med ikke at sende relevante papirer. Min advokat gjorde opmærksom på dette, men Statsforvaltningen kiggede igen den anden vej omkring kommunens forsømmelser og vildledninger.

Hvis en Statsforvaltning ikke vil forholde sig til en klagesag, kan den altid henvise til kommunestyrelseslovens § 48 A, som siger, at "det er op til Statsforvaltningen selv, hvorvidt den vil rejse en tilsynssag" og sådan blåstempler man lovbrud ...

 


Standardbehandlinger/svar fra ministerier

"Ministeriet har ikke mulighed for at gå ind i enkeltsager" = vi er ligeglade med, om loven bliver overholdt.

"Du har ikke bidraget med noget nyt, så du kan ikke forvente svar, men dine henvendelser vil blive læst og journaliseret" = vi hverken kan eller vil svare på dine nærgående spørgsmål og vi er ligeglade med, om vi ifølge loven skal føre tilsyn.

 


Fyret advokat

Jeg fyrede min forrige advokat efter længerevarende uenigheder. Op til hovedforhandlingen havde han ikke fremlagt et eneste billede fra min omfattende dokumentation og han havde heller ikke sat min søn på erstatningskravet, selvom det fremgik tydeligt fra starten af.

Der var også en række poster, som advokaten havde undladt, da han mente, "at dommeren ellers ville synes, det var for dyrt".

Godt så - skal der gives rabat for ulovlige og strafbare handlinger?

 


Retshjælpsforsikringer

Forsikringsselskaber er uvillige til at yde retshjælpsdækning, da de godt er klar over, at det er svært at komme igennem med skimmelsager, som modarbejdes bredt indenfor flere offentlige rammer og myndigheder.

Når der er udsigt til, at forsikringsselskaberne på denne uretmæssige måde taber store summer, er der ikke noget at sige til, at de er modvillige til at give retshjælpstilsagn, for de kunne lige så godt hælde pengene i kloakken.

Indenfor forsikringens og den retslige verden arbejder man meget med begrebet "udsigt til at få medhold og vinde sagen". Det siger sig selv, at med så stor offentlig modstand er meget dømt på forhånd og når man ikke får vurderet sin dokumentation forud for en retssag, opleves dette yderligere skævvridende og uretfærdigt.

Det er på ingen måde befordrende, at det til enhver tid er op til en dommer og hvad denne betragter og accepterer som et bevis eller dokumentation - dette er forsikringsselskaberne udemærket bevidst om.

 


Kværulant eller sandsiger?

På et tidspunkt talte jeg med en sød advokat, som lidt inde i samtalen sagde: "Jamen, så er du jo en kværulant". Jeg kender godt ordet kværulant og det bliver altid brugt i en negativ betydning og opfattes nærmest som en person, der klager i ét væk uden hold i virkeligheden.

Jeg slog ordet op for at få den ordrette betydning og kværulant betyder slet og ret - klager. Selvfølgelig er jeg en klager, men jeg har også noget at have mine klager i og jeg klager ikke bare for at klage.

Jeg klager, fordi der er belæg for det. Jeg klager, fordi mange andre også render panden imod en mur og ikke har kræfterne til at fortsætte. Jeg klager, fordi mange andre også bliver fejlbehandlet og giver op. Jeg klager, fordi jeg ved at føre min sag, kan hjælpe mange andre. Jeg klager, fordi jeg ved at klage i sidste ende kan hjælpe samfundet som helhed. Jeg klager, fordi jeg er dokumentarist og skriver bøger om alt dette, så ganske almindelige mennesker, som aldrig har været eller kommer i berøring med systemet, kan få et indblik i de grimme ting, der foregår. Jeg klager for at skabe balance og åbne øjne og jeg klager ikke bare for at klage ...

Jo længere det offentlige kører klageforløbet ud, jo mere "berettigede" er de jo til at trække på skuldrene og give borgeren skyld for at være kværulant, selvom sandheden er en helt anden ...

 


Offentlige strategier

En af det offentliges strategier en netop at få mennesker til at fremstå som kværulanter og grundløse klagere. Det offentlige ved godt, at de kan forhale og trække ting i langdrag ved at sende folk ud i de forsinkende tilsynsmuligheder og administrative klageadgange. Mange giver op overfor det tunge system, hvilket det offentlige lukrerer på og det bliver sværere, jo længere man når i klagesystemet, når myndigheder har fejlbehandlet, for sagsbehandlere ønsker heller ikke at gå imod andre store myndigheder, selvom de måske godt kan se, at der er sket fejl.

Det offentlige undlader også ote at sende relevant materiale og papirer med og det accepteres i fin udstrækning hos myndigheder, hvor myndigheder har et stort forspring i forhold til små borgere.

Man kan også bremse en sag ved at skrive: "Du har ikke bidraget med noget nyt og vi foretager os derfor ikke mere i sagen. Dine henvendelser vil blive læst og journaliseret, men du kan ikke forvente at få svar".

Mange sager sendes uretmæssigt på en længere rejse for at spare penge - se http://www.svendborgsnetavis.dk/12-gode-regler-nar-man-vil-bega-socialbedragei/

 


Retslige strategier

Når en sag endelig er nået til retten, findes der også her nogle forhalingsstrategier. Hvis man laver procedurefejl, forsinkes sagen.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg fik advokatpålægget, da dommeren fandt ud af, at jeg var god til at dokumentere, hvorfor jeg ville sætte hende i en dum situation, når jeg skulle dokumentere de offentlige lovbrud.

Afslag på fri proces er også en måde af holde borgere nede, da få har mulighed for at betale retsafgiften.

Mit retshjælpsforsikringsselskab skrev for nyligt, at jeg opfylder betingelserne for fritagelse for retsafgifter og for fri proces - retten i Næstved var af en anden opfattelse ...

 


Psykologiske forhold

Der er nogle psykologiske forhold, som spiller ind for offentligt ansatte. Jeg vil gerne fremhæve, at der bestemt er mange mennesker indenfor systemet, som gør deres bedste og passer deres arbejde sobert og pligtopfyldende, men det er ikke dem, jeg skriver om.

Når flere myndigheder har kigget den anden vej, er det et stort pres at gå imod en til flere tidligere afgørelser og mange vælger for nemhedens skyld at "hyle med flokken".

Der er nemlig et kollegialt pres på de personer, som kunne finde på at træffe afgørelse i overensstemmelse med relevant lovgrundlag.

Nogle offentligt ansatte har pligt til at følge ordre - hør bl.a. vores søde landbetjent, som satte mange tanker i gang hos mig - hør lydoptagelserne under politiudsættelsen

Mange frygter for deres job, hvis de går imod strømmen og det kræver i forvejen brede skuldre at gå en anden vej end den gængse.

Man skal også huske, at den enkelte sagsbehandler efterfølgende har en hverdag på sit job og skal kunne se sine kollegaer i øjnene. Medarbejdere i retten bliver måske forbigået med forfremmelser og karrieremuligheder, hvis de skiller sig for meget ud og ikke dømmer til fordel for de "tunge drenge".

 


Offentligt og retsligt ansvar

Når myndighedspersoner lukker øjnene for det, der foregår, er det en undladelsesforbrydelse - også kaldet passiv medvirken, hvilket er strafbart. I straffeloven er der en særlig handlepligt, hvis man har et medansvar for situationen, hvilket flere offentlige myndigheder tillige med retten har.

Der er også en forpligtigelse ifølge menneskerettighedskonventionens artikel 6, som siger, at enhver har krav på en retfærdig rettergang og det er procedurefejl og andre forhalingstaktikker ikke.

 


Straffeloven - 4. kapitel

Forsøg og medvirken

§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

 


Straffeloven - 5. kapitel

Strafansvar for juridiske personer

§ 25. En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

§ 27. Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.

 


Straffeloven - 16. kapitel

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.

§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.

§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.

§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Fra http://www.lov24.dk/a/medvirken-ved-ledsagelse-og-passivitet

 


Medvirken ved ledsagelse og passivitet

Langt de fleste forbrydelser i straffeloven er beskrevet som aktive handlinger. F.eks. at udøve vold mod andre, begå et indbrud eller afgive falsk forklaring. Der findes dog også enkelte bestemmelser i loven, som omvendt kriminaliserer passivitet. Disse forbrydelser kaldes undladelsesforbrydelser og er karakteriseret ved, at den pågældende ikke gør, hvad der står i dennes magt for at forebygge eller afværge en forestående kriminel handling. Det er kun de absolut alvorligste forbrydelser og ulykker, som man som borger har en strafsanktioneret pligt til at hjælpe med at undgå. Også i forbindelse med medvirken kan man ifalde et ansvar for passivitet. Hvis man er til stede under en forbrydelse og på trods af kendskab til gerningsmandens hensigter eller fortsæt forholder sig passiv, så kan man ifalde et ansvar.

I de tilfælde, hvor loven påbyder en handlepligt, vil passivitet anses for en tilskyndelse af den kriminelle handling, hvorfor man kan straffes for medvirken, uanset at man objektivt ikke har udført den strafbare handling. I langt de fleste tilfælde må de medvirkende have indset – eller i hvert fald burde have indset – at det, som foregik, var kriminelt, hvorfor blot deres tilstedeværelse kan anses for medvirken.
Er man omvendt til stede og forholder sig passiv under forbrydelsen og ikke på forhånd har kendskab til gerningsmandens hensigt eller fortsæt, så er man som udgangspunkt straffri.

Dette udgangspunkt modificeres dog i de situationer, hvor straffeloven pålægger en særlige handlepligt, hvilket typisk vil være de tilfælde, hvor den passive har en særlig tilknytning til forbrydelsen. En sådan særlig tilknytning forelægger bl.a., hvis vedkommende har et medansvar for situationen – f.eks. i det tilfælde hvor situationen pludselig udvikler sig, og hvor vedkommende har tid til at reagere. Ved fortsat passivitet straffes man. Et andet eksempel er de tilfælde, hvor den passive har en særlig tilknytning til offeret – f.eks. forældres pligt til at varetage deres børns tarv og velbefindende. Er man bevidst om, at ens barn udsættes for vold, vanrøgt eller andet overfald, så har man en pligt til at handle. I sådanne situationer strækkes handlepligten meget langt. Handlepligten består i, at man skal gøre, hvad man kan for at forebygge eller forhindre forbrydelsen – dog kun i det omfang det er muligt uden særlig fare eller opofrelse for én selv eller andre.

Udover medvirken ved passivitet, så kan medvirken også forelægge ved aktiv ledsagelse. Nemlig i de tilfælde hvor den egentlige gerningsmand ledsages af én eller flere personer frem mod eller under selve den kriminelle handling. Ledsagelse adskiller sig fra direkte medvirken ved, at under ledsagelse udfører den ledsagende person ikke en kriminel handling som sådan men følger blot med gerningsmanden. F.eks. ledsagelse til gerningsstedet. Ved direkte medvirken udøver ledsageren tilmed en kriminel handling. F.eks. ved ikke alene at ledsage gerningsmanden men ved også at transportere denne og eventuelle tyvekoster eller lignende. Det er ikke utænkeligt, at der opstår situationer, hvor en person er til stede, mens en anden begår en forbrydelse, men uden at den pågældende person har ledsaget gerningsmanden med kendskab til dennes fortsæt. I sådanne tilfælde er vedkommende tilfældig tilskuer til en kriminel handling.

Det er som udgangspunkt ikke strafbart at være tilskuer til en forbrydelse, idet tilskuerens fortsæt alene er, at han ser, hvad er der sker og derfor ved, hvad der foregår. For at kunne statuere ansvar for medvirken, så skal betingelserne om objektiv medvirken være opfyldt, og det er ikke tilfældet i disse situationer. Kan tilskueren pålægges en handlepligt, så kan tilskueren dog ved undladelse heraf blive straffet som nævnt ovenfor i reglerne om passivitet. Området for medvirken er et område, hvor der er mange grænsespørgsmål, som i betydelig grad afhænger af et skøn. Det er derfor næppe muligt præcist at angive, hvilke omstændigheder der kan udløse et ansvar for medvirken ved ledsagelse. Alligevel er udgangspunktet, at ledsagelse er strafbar.


I forhold til straffelovens paragraffer sker der mange overgreb imod borgere. Hvis man skal dæmme op for dette, skal man først finde en dommer, som tør at dømme i henhold til ovenstående lovparagraffer ...

 


Samfundsøkonomiske interesser

Hvad er det, der får et samfund (kommuner, tilsyn, ministerier og retten) til at tilsidesætte gældende love og handle i strid med disse? Hvorfor er der ingen, der griber ind overfor disse overgreb? Hvorfor får de lov til at florere uhindret i kommuner, tilsyn, ministerier og i retten?

Fordi skimmelsager er dyre. Fordi kommuner er forpligtet til at betale regningen, hvis udlejere og boligselskaber ikke agerer, som de skal ifølge loven. Kommuner har tilsyns- og handlepligt og hvis de sender aben tilbage til lejeren, sparer kommunen penge til renovering, flytning, indskud, depositum, rensningsudgifter m.m. Det er rigtig mange penge, det handler om og som kommune kan spare ved at stille sig på bagbenene.

Det handler om penge og budgetter. Kommuner er ligeglade med loven, borgernes rettigheder og helbred og værst af alt så bekymrer man sig ikke om, at regningen bare på andre måder bliver sendt videre til andre samfundskasser til stor skade for helheden. Jeg kalder det at gå over åen efter vand med hullede spande og det er jo ren idioti hos de fleste normalt-tænkende mennesker.

Et andet forhold, som spiller ind, er, at hvis en borger får medhold, følger der et erstatningsansvar med. Hvis en kommune bliver gjort ansvarlig for deres lovbrud, åbner det op for alle de andre mennesker, som er i samme situation og det ønsker man ikke fra myndighedernes side, uanset hvor forkert det er. Som en frimurer sagde til mig på et tidspunkt, så lyder din sag til at være en af dem, som Danmark ikke har råd til, at du vinder ...

DERFOR går man rigtig langt med at forhale, forpurre, fejlbehandle og forsinke sagen med enhvert tænkeligt og til rådighed stående middel og man skyer virkelig ingen midler ...

 


Retssikkerhed - en by i Rusland?

Jeps - det er kun derfor, at retssagen her er oprettet.


Ingen er ærlig - og samtidig fjendeløs


Læs mere om de forskellige sager og dokumentation:

skimmelgården | Sorø kommune | Sorø boligselskab | statsforvaltningen | ministerier
ombudsmanden | retten | Skat | landsskatteretten

 

Anden info omkring sagerne:

forhistorien | skimmelfotos | lovgrundlag | spørgsmål og svar | retssag

 

Siden opdateres løbende og er langt fra færdig ... :o)

 

Læs mere om demonstrationen:

demonstration | mails | dagbog | rute | hestefotos

til Vinding Forlag (under opdatering)

TINAMARIA FABRINA JENSEN

Forfatter, terapeut, underviser, forlægger, konsulent m.m.

Mobil 40 91 20 93 | tinamaria[a]vindingforlag.dk | www.vindingforlag.dk