Retssagen
Her starter Danmarks første internetbaserede retssag.
Opdateret d. 22. september
Følgende invitation er sendt
til de forskellige retter:
lsr@lsr.dk; skm@skm.dk; post@procesbevillingsnaevnet.dk; dagbladet@sn.dk; soroeavis.red@sn.dk; direktionen@sn.dk; nyheder@pol.dk; 1929@bt.dk; poul.madsen@eb.dk; tva@dr.dk; radioavisen@dr.dk; plan@tv2.dk; 1234@tv2.dk; politi@politi.dk; post@domstolsstyrelsen.dk; densaerligeklageret@hoejesteret.dk; post@hoejesteret.dk; post@vestrelandsret.dk; post@oestrelandsret.dk; henning@detsorteregister.info; KPE032@politi.dk; CMH001@politi.dk; nibo@soroe.dk; borgmester@soroe.dk; anst@soroe.dk; klgy@soroe.dk; mije@soroe.dk; prlu@soroe.dk; anma@soroe.dk; jame@soroe.dk; anes@soroe.dk; bfre@soroe.dk; caan@soroe.dk; erni@soroe.dk; jalt@soroe.dk; sos@soroe.dk; info@humanrights.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ask@ask.dk; birgitte@soroebo.dk; lr@advokatlr.dk; pha@lsr.dk; post@statsforvaltningen.dk; civil.nae@domstol.dk; post@ombudsmanden.dk; pia.adelsteen@ft.dk; karina.adsbol@ft.dk; dfalah@ft.dk; simon.ammitzboll@ft.dk; eigil.andersen@ft.dk; hans.andersen@ft.dk; kim.andersen@ft.dk; liv.andersen@ft.dk; sophie.andersen@ft.dk; minister@uvm.dk; jorgen.arbo-baehr@ft.dk; ministeren@mim.dk; udviklingsministeren@um.dk; pernille.bagge@ft.dk; lars.barfoed@ft.dk; gitte.bech@ft.dk; tom.behnke@ft.dk; jacob.bjerregaard@ft.dk; liselott.blixt@ft.dk; mette.bock@ft.dk; verbo@ft.dk; trine.bramsen@ft.dk; stine.brix@ft.dk; kirsten.brosbol@ft.dk; jm@jm.dk; dfbenb@ft.dk; anne.baastrup@ft.dk; ozlem.cekic@ft.dk; peter.christensen@ft.dk; rene.christensen@ft.dk; villum.christensen@ft.dk; vanch@ft.dk; kim.christiansen@ft.dk; per.clausen@ft.dk; min@fm.dk; dfjeht@ft.dk; jonas.dahl@ft.dk; dfanbf@ft.dk; lennart.damsbo-andersen@ft.dk; thomas.danielsen@ft.dk; karina.lorentzen.dehnhardt@ft.dk; dfmehd@ft.dk;mikkel.dencker@ft.dk; lars.dohn@ft.dk; jorn.dohrmann@ft.dk; handelsministeren@um.dk; uffe.elbaek@ft.dk; louise.elholm@ft.dk; karen.ellemann@ft.dk; jakob.ellemann-jensen@ft.dk; benny.engelbrecht@ft.dk; lene.espersen@ft.dk; dfsesp@ft.dk; nadeem.farooq@ft.dk; dennis.flydtkjaer@ft.dk; thyra.frank@ft.dk; claus.hjort.frederiksen@ft.dk; bm@bm.dk; steen.gade@ft.dk; vmage@ft.dk; min@fvm.dk; karin.gaardsted@ft.dk; ane.halsboe@ft.dk; mbbl@mbbl.dk; eva.kjer.hansen@ft.dk; marlene.borst.hansen@ft.dk; torben.hansen@ft.dk; orla.hav@ft.dk; jane.heitmann@ft.dk; mai.henriksen@ft.dk; martin.henriksen@ft.dk; bang.henriksen@ft.dk; camilla.hersom@ft.dk; magnus.heunicke@ft.dk; birthe.ronn.hornbech@ft.dk; henning.hyllested@ft.dk; min@sm.dk; fmn@fmn.dk; ole.haekkerup@ft.dk; vhenh@ft.dk; bertel.haarder@ft.dk; daniel.toft.jakobsen@ft.dk; doris.jakobsen@ft.dk; min@kum.dk; jacob.jensen@ft.dk; kristian.jensen@ft.dk; leif.jensen@ft.dk;
michael.aastrup@ft.dk; mogens.jensen@ft.dk; peter.juel.jensen@ft.dk; thomas.jensen@ft.dk;
karen.jespersen@ft.dk; jens.joel@ft.dk; edmundjoensen2@gmail.com; jan.johansen@ft.dk; birgitte.josefsen@ft.dk; christian.juhl@ft.dk; jan.e@ft.dk; vivi.kier@ft.dk; benedikte.kiaer@ft.dk;
fpksekr@ft.dk; karen.klint@ft.dk; jeppe.kofod@ft.dk; simon.kollerup@ft.dk; sum@sum.dk; marie.krarup@ft.dk; trm@trm.dk; christian.langballe@ft.dk; rasmus.langhoff@ft.dk; vesll@ft.dk; vfldl@ft.dk; henrik.sass.larsen@ft.dk; karsten.lauritzen@ft.dk; bjarne.laustsen@ft.dk;
mike.legarth@ft.dk; lars.lilleholt@ft.dk; annette.lind@ft.dk; lone.loklindt@ft.dk;
kristian.lorentzen@ft.dk; rosa.lund@ft.dk; mogens.lykketoft@ft.dk; sophie.lohde@ft.dk; morten.marinus@ft.dk; anni.matthiesen@ft.dk; brian.mikkelsen@ft.dk; jeppe.mikkelsen@ft.dk;
leif.mikkelsen@ft.dk; flemming.m.mortensen@ft.dk; per.stig.moller@ft.dk; tina.nedergaard@ft.dk;
min@skm.dk; sofie.carsten.nielsen@ft.dk; karsten.nonbo@ft.dk; dfkarn@ft.dk; ellen.trane.norby@ft.dk; ole.birk@ft.dk; joachim.olsen@ft.dk; sara.olsvig@ft.dk; maja.panduro@ft.dk; sjodp@ft.dk; torsten.schack.pedersen@ft.dk; jesper.petersen@ft.dk;
rvrahp@ft.dk; kathrine.sorensen@ft.dk; lisbeth.poulsen@ft.dk; troels.poulsen@ft.dk; rasmus.prehn@ft.dk; lars.rasmussen@ft.dk; troels.ravn@ft.dk; mette.reissmann@ft.dk;
lameri@ft.dk; lotte.rod@ft.dk; spert@ft.dk; mads@ft.dk; anders.samuelsen@ft.dk; km@km.dk; hans.schmidt@ft.dk; johanne.schmidt-nielsen@ft.dk; hans.skibby@ft.dk; pernille.skipper@ft.dk;
julie.skovsby@ft.dk; sjurdur.skaale@ft.dk; dfgibu@ft.dk; ole.sohn@ft.dk; zenia.stampe@ft.dk;
andreas.steenberg@ft.dk; inger.stojberg@ft.dk; finn.s@ft.dk; udenrigsministeren@um.dk;
hans.thoning@ft.dk; stm@stm.dk; ulla.tornaes@ft.dk; eyvind.vesselbo@ft.dk; oim@oim.dk; min@evm.dk; nikolaj.villumsen@ft.dk; europaministeren@um.dk; fatma.oktem@ft.dk; min@fivu.dk; frank.aaen@ft.dk;
Hejsa
Jeg skal hermed invitere retten i Næstved (bopælsretten),
Østre Landsret, Vestre Landsret, Højesteret, Den
særlige klageret og Landsskatteretten
Baggrunden for denne usædvanlige invitation skal ses i
lyset af, at jeg – desværre – kun på
denne måde har mulighed for at få en retfærdig
retssag, hvilket i sig selv er en falliterklæring for
og i et “demokratisk” samfund.
Baggrunden for, at jeg vil føre den via nettet, er, at
jeg i forvejen har varslet de implicerede parter undervejs om,
at jeg udgiver en lang, lang række bøger om vores
skimmelforløb og alle de lovbrud, fejlbehandlinger, tilsyns-
og handlesvigt der er sket undervejs og hvor jeg ikke anvender
sløring af navne, sagsnumre etc.
Da jeg har afluret det offentliges strategier og måder
at forhale, at borgere kommer igennem med deres sager, ønsker
jeg at skære en genvej, så vi alle kan komme videre.
Denne fremgangsmåde med at føre sagen fra nettet
skal ses i lyset af, at retten i Næstved både har
givet mig et advokatpålæg, så jeg ikke selv
kan føre min sag og fremlægge min omfattende dokumentation,
men retten har også lige afslået at give fri proces
omkring advokatpålægget, så jeg har mulighed
for at fremlægge min dokumentation i retten. Generelt
har det offentlige lagt store hindringer i vejen i forbindelse
med vores skimmelforløb, som overtræder flere lovgrundlag,
hvilket jeg klart kan dokumentere.
Jeg er ikke advokatuddannet, men min dokumentation taler for
sig selv og det er den, som retten vil bremse ved både
at nægte fri proces og samtidig opretholde et advokatpålæg,
hvilket bl.a. er i strid med menneskerettighedskonventionen
og flere andre lovgrundlag – herunder straffeloven. Jeg
ønsker blot at fremlægge min dokumentation og i
stedet for at være kastebold i årevis i systemet
foreslår jeg, at samtlige retter vurderer min dokumentation
samtidigt, hvilket også vil fordele presset og
ansvaret på dommere, som ikke er meget for at dømme
i vores skimmelforløb. Vi kan alle spare tid og jeg har
mulighed for at få en retfærdig retssag, da alle
kan kigge med og se, hvad der foregår.
Udfra en etisk og moralsk betragtning kan jeg ikke se nogen
problemer i denne approach, da jeg i forvejen har fået
clearet, hvad jeg må udgive og hvilke forhold som skal
være på plads. Mine mange bøger udkommer
under alle omstændigheder og jeg lægger også
dokumenter ud på nedenstående links.
Uagtet om de forskellige retter vil medvirke, bliver forløbet
lagt ud på min hjemmeside og udkommer i sin fulde længde
i mine mange bøger om forløbet, hvilket kan ses
på http://www.vindingforlag.dk/kommende.htm. Jeg kan selvfølgelig
ikke tvinge retterne til at deltage, men det vil vække
undren flere steder i samfundet, hvis vores retssytem ikke har
interesse i at medvirke til, at retssager, retsbehandlinger
etc. finder sted på en retfærdig måde i overensstemmelse
med borger- og grundlovssikrede rettigheder.
Øvrige inviterede er : Domsstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet,
Institut for menneskerettigheder, hele Folketinget, Statsforvaltningen,
Ombudsmanden, Skat, Advokatnævnet, politiet, Sorø
kommune, Sorø byråd, Sorø Boligselskab (senere),
diverse medier, alle borgere i Danmark og selvfølgelig
de involverede parter i de forskellige sager.
Forskellige fremgangsmåder
Der er forskellige måder at gribe dette an.
1. At fastslå et overordnet ansvar, så en erstatning
kan udmåles og udbetales.
2. En detaljeret gennemgang af sagerne incl. relevante følgesager.
Vælger man punkt 1, kan de involverede parter efterfølgende
“slås” videre om fordelingen. Fordelen ved denne
løsning er, at jeg meget hurtigt er ude af sagen og sagen
kan trækkes ud af rampelyset.
Vælger man punkt 2, har jeg en lang, lang række
dokumenter, jeg vil fremlægge og – jeg er meget grundig.
Praktiske oplysninger
Al korrespondance omkring selve retsbehandlingen bliver lagt
på de respektive sider og undersider, hvor http://www.vindingforlag.dk/retssag.htm
og http://www.vindingforlag.dk/retssagen.htm
er indgangssiderne.
Samtligt materiale, spørgsmål, kommentarer etc.
skal mailes til tinamaria@vindingforlag.dk og vil blive placeret
i rette kategori og undersider.
Hele sagsforløbet bliver delt op i etaper og mindre bidder,
så alle kan være med.
Hurtige kommentarer behøver ikke officielle skrivelser
og vil blive skrevet/vist som f.eks. “Østre Landsret
anfører, at .....”
Skrivelser, kendelser, afgørelser etc. i traditionel
og skriftlig form skal helst modtages i jpg. på ovenstående
mailadresse, hvorpå de lægges ind på ovenstående
hjemmeside.
Enhver part eller anden involveret har ucensureret adgang til
at fremkomme med kommentarer på http://www.vindingforlag.dk/kommentarer.htm
(stadig under udbygning)
Sikkerhed
Jeg laver med løbende mellemrum en kopi af det fremlagte
materiale på hjemmesiden og laver en pdf.fil som dokumentation
for, at der ikke redigeres, slettes eller på anden måde
manipuleres med det fremlagte materiale. Derudover er der mange
andre, som kan følge med i og bevidne, at snyd ikke finder
sted.
Baggrunden for oprettelsen af denne side og http://www.vindingforlag.dk/retssag.htm
skal ses i lyset af, at jeg bl.a. har en igangværende,
men ulovligt afbrudt demonstration, som kan følges på
http://www.vindingforlag.dk/demonstration.htm
Mails i forbindelse med demonstrationen kan ses på http://www.vindingforlag.dk/mails.htm
(udkommer i både bogserien “Når sandheden skal
frem” og i skimmelramt-serien – http://www.vindingforlag.dk/kommende.htm).
Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på mailen til
politiet af d. 19/7, hvor der er en del links til nogle af sagsakterne,
som jeg nok skal uddybe undervejs, som vi når til dem.
http://www.vindingforlag.dk/dagbog.htm (udkommer i mine dagbøger
som er skrevet siden 2008)
Jeg har vedhæftet min bog “Skimmelramt – hvad
koster det? – dommerversionen”, som jeg blev nægtet
at fremlægge i retten sammen med øvrig dokumentation.
Bogen er endnu ikke færdig og mangler opdatering med nye
omkostninger. Bogen giver et indblik i, hvad der sker og hvad
det koster, når flere myndigheder ser stort på loven
...
Når sandheden kommer frem, er der ikke noget at skjule
sig for – eller bag. Det er sandhedens time. Det er muligt,
at mit forslag vækker modstand, men jeg ønsker
blot retfærdighed og at blive renset, så vi alle
kan komme videre på en langt mere konstruktiv og opbyggende
måde, da jeg har arbejdspladser, jeg skal skabe. Denne
approach vil i øvrigt generelt nedbringe presset på
diverse domstole.
Mvh.
Tinamaria
Følgende retter ønsker
at medvirke:
xx
Følgende retter ønsker
ikke at medvirke:
xx
Jeg har ikke hørt noget fra de forskellige retter, så jeg vil starte retssagen op med at lægge ud med Sorø kommunes rolle i sagen. Sagen kan følges på nedenstående link.
Hop direkte til de enkelte sager eller læs mere herunder
i udpluk
skimmelgården
| Sorø
kommune | Sorø
boligselskab | statsforvaltningen
| ministerier |
ombudsmandenretten | Skat
| Landsskatteretten
Hvad er egentlig baggrunden for, at jeg ønsker retssagen
ført på denne måde?
Jeg har siden 2007 været på en lang
rejse igennem vores offentlige og retslige system. Oprindeligt
var flere af mine bøger slet ikke på tegnebrættet
eller en del af mine planer, men de har taget form undervejs,
i takt med at jeg fandt ud af, hvor slemt det står til
med vores offentlige og retslige system.
For mange år siden fulgte jeg en sag i anden
sammenhæng på tæt hold og på daværende
tidspunkt var jeg meget autoritetstro og retsbevidst, så
jeg havde svært ved at forestille mig, at det virkelig
stod så slemt til, som det synede dengang og som jeg fik
fortalt.
I dag har jeg et personligt oplevet forløb,
hvor jeg er rystet i min grundvold. Da jeg selv tidligere har
stået i en situation, hvor jeg havde svært ved at
tro, at det virkelig kunne være sandt, så har jeg
i dag begge vinkler på - at der er dem, som forstår,
at hvert ord er sandt og dem som har svært ved at forstå,
at hvert ord er sandt.
Når man oplever offentlige overgreb og lovbrud,
gør det noget ved ens grundlæggende opfattelse
af, hvad et retssamfund er, hvordan og hvorfor det er kommet
så vidt og som forfatter har jeg tænkt over, hvad
der egentligt ligger til grund for, at udviklingen er gået,
som den er.
Har vi reelt et retssamfund og retssikkerhed?
Mange tror fejlagtigt, at vi har et retssamfund
og det vil være synd at sige. Flere og flere får
øjnene op i disse år, hvor flere og flere kommer
i klemme. Det er ikke længere på samme måde
muligt for systemet at affærdige befolkningen med, at
det er enkeltpersoner, som det er galt med.
Når en advokat undrer sig over, hvem loven
egentlig beskytter, så forstår jeg ham. Når
han ironisk siger, at retfærdighed er en by i Rusland,
så har han ret. Når han kalder ombudsmanden for
et "hold-kæft-bolche" og tilsyn for pyntetilsyn,
så er det alt sammen noget, jeg kan dokumentere.
Hvad er så problemet? Hvis man har ret,
vil man da få ret i retten? Hvis der er hold i ens sager,
så vil man da få rettens ord for det? Tjo - men
det forudsætter selvfølgelig, at man for det første
får lov til at fremlægge sin dokumentation,
for det andet at dommeren vælger at opfatte og godtage
ens dokumentation som gyldigt bevis og for det tredje at dommeren
tør at dømme i overenstemmelse
med det fremlagte materiale. Om dommeren tør eller ikke
tør, hænger også meget nøje sammen
med, hvilke samfundsmæssige og andre interesser der ligger
bag.
Er juraen på linie med sandhed,
etik og moral?
Jeg vil sige klokkeklart NEJ. Jura og sandhed,
jura og etik samt jura og moral er ikke længere sammenkædede
størrelser, som de engang har været. Der er flere
modstridende lovgrundlag, som kan konflikte. Loven kan tolkes
og fortolkes. Ingen lov er ensidig og utvetydig, da der til
enhver lov er en modlov - eller undvigeparagraf som jeg kalder
det.
I dag er det lovligt at en part udebliver fra
en retssag og lader sig repræsentere. Selv når en
part lover at dukke op og ikke gør det, trækker
dommeren ligegyldigt på skulderen, selvom det kun er parten
og ikke dennes repræsentant der kan svare. Ingen sag burde
kunne føres, uden at begge parter er til stede.
Det skal være dommeren, der skal gøre
arbejdet med at finde det relevante lovstof og ikke advokaten
eller parten.
Intet mennesker eller part bør nægtes
sin ret til at føre sin sag og fremlægge relevant
dokumentation og det er rent faktisk en krænkelse af både
grundloven og menneskerettighedskonventionen, når man
bliver nægtet dette.
Eksempel med en parkeringsbøde
Mit første bekendskab med retten i Næstved
var i forbindelse med en parkeringsbøde, som jeg syntes,
at Parkering København var lige grove med. Jeg skulle
på en konsultation og vidste, at adressen lå i udkanten
af parkeringszonen. På det sidste stykke vej ud til adressen
kiggede jeg nøje efter parkeringsangivelser og der var
flere vildledende forhold og absolut ingen parkeringsangivelser
de sidste fem veje før ankomsten til adressen. Jeg tænkte
derfor, at der var fri parkering.
Da jeg kom ned, havde jeg fået en bøde,
som jeg fremlagde indsigelser imod. Parkering København
er uimodtagelige for fornuftige argumenter og man kan ikke indbringe
en sag for retten, før der er afgivet de to obligatoriske
rykkergebyrer.
Da dommeren skulle tage stilling i sagen, hørte
hun først begge parter. Hun var i tvivl om sagen og udbad
sig retfærdigvis noget betænkningstid. Da dommen
forelå havde hun valgt at læne sig op ad politivedtægten
og afgjorde sagen til Parkering Københavns fordel.
Problemet var, at dommeren aldrig havde sat sine
ben i København og derfor ikke vidste, at stort set hver
eneste gadehjørne er oversået med parkeringsskilte.
Dommeren gjorde sig heller ikke den ulejlighed att ringe til
politiet i København, hvor hun ville få disse oplysninger.
Ydermere skulle jeg også betale rykkergebyrerne,
selvom det ikke er muligt at indbringe en sag for retten, før
disse er betalt.
Eksempel med en revisor
Jeg rykkede igennem et halvt år en revisor
for mine færdiggjorte bilagsmapper, da jeg og min advokat
skulle bruge dem til en erstatningsopgørelse. Revisoren
sendte dem ikke, selvom han lovede det flere gange.
Til sidst tilbød jeg selv at komme og hente
dem, da jeg skulle til hans område og pludselig havde
jeg mapperne dagen efter - pålignet en skyldig restance
som han på intet tidspunkt havde rykket for.
Jeg opdagede, at der var lavet fordyrende ting
og jeg var skuffet over revisorens ageren. Da sagen kom i retten,
sad jeg og ventede i venteværelset og to mænd kom
ud i samlet forståelse. Jeg tænkte ikke nærmere
over det, før jeg fandt ud af, at det var dommeren og
revisorens advokat.
Da jeg fik lov til at fortælle min version
af forløbet, kiggede dommeren og advokaten på hinanden,
for de havde åbenbart fået noget andet at vide.
Alligevel var det mig, som skulle stille sikkerhed for en gennemgang
af mit regnskab og revisorens rolle i sagen havde ingen indflydelse,
da han var "sagsrekvirent" og pr. automatik havde
forhåndsret.
Det er en tendens, jeg har set flere gange siden,
men det generede mig, at de to mænd førte en samtale
forinden, da hele sagen fremstod som afgjort på forhånd.
Eksempel med en advokat
Jeg var en tur i retten med en tidligere advokat
og dennes advokat. Jeg skulle dokumentere noget så diffust,
som at advokaten havde "ageret mangelfuldt". Jeg fandt
en del materiale frem og de advokatetiske regler indgik bl.a.
i min dokumentation.
Det var første gang, at jeg stiftede bekendtskab
med, at det er helt op til en dommer, hvad denne betragter som
et bevis. Rent faktisk var dommeren mere bekymret for og optaget
af, at jeg havde "anklaget" en advokat for at agere
mangelfuldt, snarere end at advokaten dokumenteret var vendt
på en tallerken flere gange m.m. Det var ligeledes uden
betydning, at advokaten havde forsinket min skimmelsag i et
år og at jeg i den periode havde en lungefunktion, der
styrtdykkede - det havde advokaten ingen handlepligt på.
Jeg fik samtidig øjnene op for, at der
eksisterer et kollegialt moralkodeks, hvor retten og advokater
har et fælles referencepunkt og hvor "regnestykket"
fra start af er ulige fordelt. Rent faktisk har en advokat en
større retssikkerhed, end en borger som ikke vil acceptere
hvad som helst fra en advokat.
Eksempel på politimisbrug
Da min søn og jeg flyttede den skimmelramte
gård, rykkede vi til en ridebekendt, så min søn
var fri for at flytte skole. Denne bekendt overskred gentagne
gange mine grænser og da hun fik udsigt til, at jeg ville
gøre det samme imod hende, blev min søn og jeg
smidt ud af politiet, da vi grundet en stressende flytning ikke
havde nået at få lejekontrakten på plads.
Da hun truede med politiet, kontaktede jeg to
forskellige politikredse, som samstemmende oplyste, at det ikke
var en sag for politiet, men udelukkende en sag for fogeden.
Jeg så derfor ingen anledning til at kontakte den tredje
politikreds, som vi hørte under.
Politiet kom alligevel og ville intet høre
eller se omkring lejekontrakten, der var drøftet. Min
søn og jeg blev bortvist, selvom det var sidste dag for
tilmelding jf. folkeregisterloven, hvor politiet bl.a. anvendte
en lovparagraf, som aldrig er blevet håndhævet.
Yderligere havde kvinden sagt, jeg var voldelig,
men hun var jo godt klar over, at hun ikke kunne få politiet
til at rykke ud, hvis hun sagde, at jeg havde sagt, at jeg ville
gøre, som hun havde gjort. Hun arbejdede på et
ejendomskontor og vidste derfor godt, at hun skulle bruge betegnelsen
"voldelig" for at få politiet til at reagere.
Eksempel på andet magtmisbrug
fra politiet
Demonstrationen taler sit eget sprog, hvor man
også tolker loven efter forgodtbefindende - se demonstrationen.
Pligtforsømmelse fra en politiadvokat
Da Sorø kommune ikke reagerede på
gentagne henvendelser fra min advokat, politianmeldte jeg til
sidst kommunen.
Slagelse politi kunne ikke umiddelbart afvise
min anmeldelse, hvorfor den blev sendt til juridisk vurdering
hos politiadvokaten.
Jeg havde i min anmeldelse lagt op til, at jeg
gerne ville afgive fuldt forklaring og medbringe relevant dokumentation
i sagen, men politiadvokaten mente ikke, at der var nogen grund
til at indlede en nærmere efterforskning ...
Se her
Pligtforsømmelse fra statsadvokaten
Da politiadvokaten ikke ville høre hele
historien eller se et eneste dokument i sagen, rettede jeg henvendelse
til statsadvokaten, som tilsluttede sig politiadvokatens afgørelse
- ligeledes uden at se et eneste dokument i sagen eller høre
hele historien.
Se her
Flere eksempler på kommunens
fejlbehandlinger og lovbrud
Sorø kommune har i to skimmelsager i træk
lavet flere lovbrud tillige med tilsyns- og handlesvigt.
1. Kommunen førte slet ikke tilsyn eller
handlede på mine to henvendelser til dem, hvilket afstedkom,
at jeg fik en lang række ekstra udgifter, som jeg stadig
har flere år efter.
2. Kommunens jurist har bevidst vildledt både
embedslægen og Statsforvaltningen, men hun har også
været ansat i Statsforvaltningen.
3. Samme jurist var ikke inde i lovgivningen på
området og afviste et ellers retfærdigt løsningsforslag.
4. Samme jurist frarådede undersøgelser
af skimmelbolig nummer to, selvom min lungefunktion styrtdykkede
med bekymrende fart og lungelægen bad mig om at finde
en kiste, hvis jeg ikke fik løst situationen.
5. Samme jurist var ligeglad med, at kommunens
byggesagkyndige fik hovedpine af under en halv times ophold,
hvilket er et ulovligt forhold jf. flere gældende lovgrundlag.
6. Kommunens byggesagsbehandler ignorerede 12-14
breve fra min advokat igennem et år.
7. Min advokat gjorde flere gange opmærksom
på, at skimmelbolig nummer to ikke var udbedret jf. handleplanen
og fortsat udgjorde en helbredsfare.
8. Min advokats henvendelse til borgmesteren gav
intet resultat.
9. Kommunen undlod igen at sende relevante oplysninger
til Statsforvaltningen, hvilket Statsforvaltningen ignorerede.
10. Kommunen har på intet tidspunkt taget
ansvar for konsekvenserne af deres første tilsyns- og
handlesvigt og dette blåstemples bl.a. af flere andre
myndigheder.
Eksempel fra Ankestyrelsen
Det vækker selvfølgelig undren, når
Ankestyrelsen påberåder sig, at kommunens jurist
slet ikke er inde over sagen, selvom det klart fremgår,
at juristen er en af hovedaktørerne i Sorø kommune
...
Eksempel fra Arbejdsskadestyrelsen
Først otte måneder inde i sagsbehandlingen fandt Arbejdsskadestyrelsen ud af, at de ikke kunne bruge lungemediciner John Arnveds udtalelse i sagen, da han angav, at skimmmelsvamp var årsagen. John Arnved er ikke bange for at kalde tingene ved rette navn og det er det offentlige ikke så glade for, hvis der er udsigt til, at der skal udbetales erstatning for arbejdsskader, da skimmelproblematikken er så omfattende og berører mange borgere.
På trods af flere lægeundersøgelser og en professors udtalelse insisterede Arbejdsskadestyrelsen, at der skulle foreligge en speciallægeerklæring, selvom jeg havde sendt dokumentation for, at der var tale om to skimmelboliger i træk; at min lungefunktion steg og dykkede i forhold til ophold i boligen; diverse fotos etc.
Retten i Næstved udsatte retssagen først ét år og siden et halvt år, hvor alene den første udsættelse er i strid med menneskerettighedskonventionen.
Arbejdsskadestyrelsen har først for nyligt fået speciallægeerklæringen efter flere udfordrende forhold, da jeg som privatperson ikke kan rekvirere erklæringen.
Eksempel med syn og skøn
Da jeg ikke tidligere har prøvet at have et syn og skøn, havde jeg en forestilling om, at begge parter var repræsenteret under syn og skønnet. Det viste sig, at det kun var modpartens repræsentant, der var mødt og indbo var sat derefter.
Jeg havde ikke en forventning om, at jeg skulle stilles bedre og få mere, end tingene var værd, men jeg havde heller ikke forestillet mig, at ersttatningssummen blev sat så lav, at jeg end ikke kunne købe ting i en tilsvarende stand.
Hverken mine eller min advokats indsigelser havde noget effekt på dommeren, som fik e-bogen "Skimmelramt - indsigelser og dokumentation til skønsrapporten". Det var efter denne e-bog, at jeg fik et advokatpålæg.
Eksempler med Teknologisk Institut
Da den allerførste skimmelprøve blev taget på den skimmelramte gård, var jeg så tillidsfuld at udlevere resultatet til udlejere og deres skimmelfirma Kefa. Prøveresultatet "forsvandt" efterfølgende og Kefa undlod at sende et nyt prøveresultat ind, "da der ikke var tvivl om, at der var skimmelsvamp og at det skulle udbedres".
Teknologisk Institut opbevarer notorisk kopier af samtlige prøver, de foretager, men sjovt nok er kopien hos Teknologisk Institut ligeledes forsvundet.
Da der blev foretaget en del prøver i forbindelse med syn og skønnet, var min umiddelbare fornemmelse, at det ikke var et retvisende billede og at der var pyntet lidt på resultatet. En clairvoyant bekræftede min fornemmelse.
Regningen for syn og skøn lød i første omgang på 105.104 kr., som efterfølgende blev sat ned med 8.000 kr. Regningen ligger alligevel langt over gennemsnittet og da dommeren godkendte den skyhøje regning på trods af indsigelser fra både min advokat og jeg, var det med til at udhule min retshjælpsdækning, så jeg efterfølgende ikke kunne finde en ny advokat, da retten også havde givet mig et advokatpåbud.
Eksempel med fejlbehandling i retten
i Næstved (byretten)
Da min hovedsag endelig nåede retten, var
huslejenævnet også indstævnet, da de bl.a.
havde lavet en regnefejl og givet fradrag for en udokumenteret
regning, hvilket er totalt i strid med gældende retspraksis.
Jeg vidste fra min partiformand, at myndigheder
ikke er meget for at stævne myndigheder og jeg vidste
også på daværende tidspunkt, at den ene part
i hovedsagen var og er ansat i byretten som stævningsmand.
Det kom derfor ikke som den store overraskelse, da min advokat
erklærede dommeren for inhabil, da dommeren havde lavet
en fejldom.
Eksempel på fejlbehandling i
Østre Landsret
Ovenstående fejldom skulle ophæves
i landsretten og her lavede man nøjagtig samme fejl.
Dette og ovenstående eksempel kan læses her - http://www.vindingforlag.dk/landsret.htm
Udfaldet af de to fejldomme indebar, at huslejenævnet
uretmæssigt blev frifundet, selvom de bl.a. ikke var mødt
fuldtalligt op og tillige havde givet en retsstridig godkendelse
af en udokumenteret regning fra udlejere, hvor den ene arbejder
i kommunen/retten som stævningsmand.
Det indebar også, at selve hovedforhandlingen
blev forsinket og forhalet, da andre forhold stødte til.
Retten udsatte bl.a. hovedforhandlingen to gange - den første
gang i et helt år, hvilket er i strid med menneskerettighedskonventionens
artikel 6. Den anden gang blev retsmødet udsat i et halvt
år og da hovedsagen endelig skulle for, fik jeg et advokatpåbud
og afslag på fri proces.
Eksempel på nylig fejlbehandling
i Østre Landsret
I en anden sag med et trykkeri kørte indehaveren
dobbeltspil. Han forsøgte at indgå en aftale med
mig, samtidig med at hans advokat kørte en fogedsag i
retten i Næstved.
Jeg undersøgte, om retten havde fået
besked, hvilket den ikke havde, så jeg sendte dokumentation
for, at indehaveren havde mailet til mig for at indgå
en aftale.
Pludselig dukkede der en udeblivelsesdom op og
det viste sig, at indehaverens advokat havde benægtet,
at indehaveren havde forsøgt at indgå en aftale
med mig, selvom retten havde fået kopier af mailkorrespondancen.
Jeg kontaktede retten, da jeg var i tvivl om,
hvorvidt sagen nu skulle ankes eller kæres. Retten i Næstved
henviste til Østre Landsret, hvor sagen var sendt til.
Jeg kontaktede Østre Landsret d. 23/5-13
og fik oplyst, at jeg intet skulle foretage mig, før
jeg havde hørt fra retten.
Stor var min undren derfor, da Østre Landsret
d. 3/5-13 afviste sagen på grund af et manglende kæreskrift,
da jeg jo netop gik og ventede svar fra retten om, hvad jeg
skulle gøre ...
Så meget for "retssikkerhed" -
se afvisningen her
Anke/kære uden opsættende
virkning
I ovenstående tilfælde kørte
sagen videre i fogedretten, selvom sagen var sendt til Østre
Landsret på grund af indsigelser.
Almindelig sund fornuft siger, at hvis en sag
skal behandles andet sted i systemet, må den oprindelige
sag sættes i bero imens, men dette skete kun, fordi jeg
fortalte retten, at det var et dumt tidspunkt at køre
sagen på, fordi demonstrationen ville skabe fokus på
de lovbrud, der også var sket i retten.
Afslag fra procesbevillingsnævnet
I dag skal samtlige afgørelser være
vedlagt en klagevejledning og en begrundelse for afslaget.
Når ens sag er fejlbehandlet i både
by- og landsret grundet procedurefejl, så har man mulighed
for at indbringe sagen for Højesteret, hvis man enten
betaler 1500 kr. eller får tilladelse til tredjeinstansbevilling
fra procesbevillingsnævnet.
Afslag fra procesbevillingsnævnet bliver
ikke fulgt op af en begrundelse ...
Eksempel på Skats fejlbehandling
Få mennesker glæder sig til at få
besøg af Skat, men det gjorde jeg virkelig, fordi jeg
kunne vise, hvor meget jeg gjorde og havde gjort, hvorfor der
var røde tal på bundlinien og at det hele så
meget mere positivt ud, end tallene viste. Skat var overvældet
og imponeret, men ville selvfølgelig gerne have dokumentation
for, at der lå lovbrud til grund for mit virksomhedsunderskud.
Skat udbad sig dokumentation og "kunne ikke
få for meget". Sagsbehandleren blev sygemeldt og
en ny kom på sagen. Jeg tilbød at sætte hende
ind i den omfattende dokumentation, men hun ville selv sætte
sig ind i sagen.
Skat ville ikke acceptere mit erhvervsmæssige
hestehold, selvom det var svært påvirket af lovbrud
og de mange følgekonsekvenser af skimmelforløbet.
Uagtet at jeg sendte en omfattende doumentation for lovbrud,
valgte Skat ensidigt at fokusere på hesteholdet i stedet
for de lovbrud, der lå til grund for direkte relaterbare
udgifter som følge af skimmelforløbet. Sagt på
en anden måde - Skat var ligeglade med, at jeg uforskyldt
var kommet i klemme i systemet og lovbrud havde ingen indflydelse
på deres vurdering.
Hvis Skat accepterede mit hestehold og min kæmpemæssige
indsats, ville det indebære, at jeg skulle have godt 23.000
kr. retur i moms og i omegnen af små 40.000 retur i personlig
skat.
Hvis Skat ikke accepterede mit hestehold,
ville det indebære, at jeg i stedet skulle betale Skat
små 35.000 kr.
Ydermere lavede sagsbehandleren grove beregningsfejl
og gav mig en trussel om nultolerance, hvis min bog om Skats
sagsbehandlingsforløb udkom. (Skimmelramt
- en redegørelse til Skat og Skimmelramt
- appendiks til Skat)
Eksempel på Landsskatterettens
fejlbehandling
Landsskatteretten fik travlt i ugen for demonstrationen,
hvor retten var på banen tre gange. Skrivelserne kan ses
her - landsskatteretten.
Skrivelserne er et meget godt eksempel på,
hvordan man let og elegant skøjter henover borgeres retsikkerhed
og dømmer efter lyst snarere end udfra den grundlæggende
problemstilling.
Rent faktisk var det langt mere relevant, at landsskatteretten
forholdt sig til, hvilken betydning det skulle have, når
jeg kunne dokumentere, at der lå lovbrud til grund for
mit virksomhedsunderskud.
Det er selvfølgelig også meget bagvendt,
når skattesagen er hos skatteankenævnet og landsskatteretten
fastholder, at jeg skal lave årsregnskab på trods
af, at skatteankenævnet endnu ikke har taget stilling
i sagen, hvorfor der er to forskellige måder at lave regnskabet
på ...
To eksempler på Statsforvaltningens
ageren
I klagesagen over Sorø kommunes rolle omkring
den første skimmelbolig, hvor kommunen lavede det første
tilsyns- og handlesvigt, gjorde jeg Statsforvaltningen opmærksom
på, at kommunen ikke havde sendt en del relevante dokumenter
med, hvilket Statsforvaltningen havde opfordret til.
Selvom jeg havde dokumenteret det overfor Statsforvaltningen,
var det ikke noget, som gav anledning til noget som helst.
I den anden klagesag omkring den anden skimmelbolig,
hvor samme kommune igen havde lavet handlesvigt, lavede kommunen
det samme nummer med ikke at sende relevante papirer. Min advokat
gjorde opmærksom på dette, men Statsforvaltningen
kiggede igen den anden vej omkring kommunens forsømmelser
og vildledninger.
Hvis en Statsforvaltning ikke vil forholde sig
til en klagesag, kan den altid henvise til kommunestyrelseslovens
§ 48 A, som siger, at "det er op til Statsforvaltningen
selv, hvorvidt den vil rejse en tilsynssag" og sådan
blåstempler man lovbrud ...
Standardbehandlinger/svar fra ministerier
"Ministeriet har ikke mulighed for at gå
ind i enkeltsager" = vi er ligeglade med, om loven bliver
overholdt.
"Du har ikke bidraget med noget nyt, så
du kan ikke forvente svar, men dine henvendelser vil blive læst
og journaliseret" = vi hverken kan eller vil svare på
dine nærgående spørgsmål og vi er ligeglade
med, om vi ifølge loven skal føre tilsyn.
Fyret advokat
Jeg fyrede min forrige advokat efter længerevarende uenigheder. Op til hovedforhandlingen havde han ikke fremlagt et eneste billede fra min omfattende dokumentation og han havde heller ikke sat min søn på erstatningskravet, selvom det fremgik tydeligt fra starten af.
Der var også en række poster, som advokaten havde undladt, da han mente, "at dommeren ellers ville synes, det var for dyrt".
Godt så - skal der gives rabat for ulovlige og strafbare handlinger?
Retshjælpsforsikringer
Forsikringsselskaber er uvillige til at yde retshjælpsdækning, da de godt er klar over, at det er svært at komme igennem med skimmelsager, som modarbejdes bredt indenfor flere offentlige rammer og myndigheder.
Når der er udsigt til, at forsikringsselskaberne på denne uretmæssige måde taber store summer, er der ikke noget at sige til, at de er modvillige til at give retshjælpstilsagn, for de kunne lige så godt hælde pengene i kloakken.
Indenfor forsikringens og den retslige verden arbejder man meget med begrebet "udsigt til at få medhold og vinde sagen". Det siger sig selv, at med så stor offentlig modstand er meget dømt på forhånd og når man ikke får vurderet sin dokumentation forud for en retssag, opleves dette yderligere skævvridende og uretfærdigt.
Det er på ingen måde befordrende, at det til enhver tid er op til en dommer og hvad denne betragter og accepterer som et bevis eller dokumentation - dette er forsikringsselskaberne udemærket bevidst om.
Kværulant eller sandsiger?
På et tidspunkt talte jeg med en sød
advokat, som lidt inde i samtalen sagde: "Jamen, så
er du jo en kværulant". Jeg kender godt ordet kværulant
og det bliver altid brugt i en negativ betydning og opfattes
nærmest som en person, der klager i ét væk
uden hold i virkeligheden.
Jeg slog ordet op for at få den ordrette
betydning og kværulant betyder slet og ret - klager. Selvfølgelig
er jeg en klager, men jeg har også noget at have mine
klager i og jeg klager ikke bare for at klage.
Jeg klager, fordi der er belæg for det.
Jeg klager, fordi mange andre også render panden imod
en mur og ikke har kræfterne til at fortsætte. Jeg
klager, fordi mange andre også bliver fejlbehandlet og
giver op. Jeg klager, fordi jeg ved at føre min sag,
kan hjælpe mange andre. Jeg klager, fordi jeg ved at klage
i sidste ende kan hjælpe samfundet som helhed. Jeg klager,
fordi jeg er dokumentarist og skriver bøger om alt dette,
så ganske almindelige mennesker, som aldrig har været
eller kommer i berøring med systemet, kan få et
indblik i de grimme ting, der foregår. Jeg klager for
at skabe balance og åbne øjne og jeg klager ikke
bare for at klage ...
Jo længere det offentlige kører klageforløbet ud, jo mere "berettigede" er de jo til at trække på skuldrene og give borgeren skyld for at være kværulant, selvom sandheden er en helt anden ...
Offentlige strategier
En af det offentliges strategier en netop at få
mennesker til at fremstå som kværulanter og grundløse
klagere. Det offentlige ved godt, at de kan forhale og trække
ting i langdrag ved at sende folk ud i de forsinkende tilsynsmuligheder
og administrative klageadgange. Mange giver op overfor det tunge
system, hvilket det offentlige lukrerer på og det bliver
sværere, jo længere man når i klagesystemet,
når myndigheder har fejlbehandlet, for sagsbehandlere
ønsker heller ikke at gå imod andre store myndigheder,
selvom de måske godt kan se, at der er sket fejl.
Det offentlige undlader også ote at sende
relevant materiale og papirer med og det accepteres i fin udstrækning
hos myndigheder, hvor myndigheder har et stort forspring i forhold
til små borgere.
Man kan også bremse en sag ved at skrive:
"Du har ikke bidraget med noget nyt og vi foretager os
derfor ikke mere i sagen. Dine henvendelser vil blive læst
og journaliseret, men du kan ikke forvente at få svar".
Mange sager sendes uretmæssigt på
en længere rejse for at spare penge - se http://www.svendborgsnetavis.dk/12-gode-regler-nar-man-vil-bega-socialbedragei/
Retslige strategier
Når en sag endelig er nået til retten,
findes der også her nogle forhalingsstrategier. Hvis man
laver procedurefejl, forsinkes sagen.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg fik advokatpålægget,
da dommeren fandt ud af, at jeg var god til at dokumentere,
hvorfor jeg ville sætte hende i en dum situation, når
jeg skulle dokumentere de offentlige lovbrud.
Afslag på fri proces er også en måde
af holde borgere nede, da få har mulighed for at betale
retsafgiften.
Mit retshjælpsforsikringsselskab skrev for
nyligt, at jeg opfylder betingelserne for fritagelse for retsafgifter
og for fri proces - retten i Næstved var af en anden opfattelse
...
Psykologiske forhold
Der er nogle psykologiske forhold, som spiller
ind for offentligt ansatte. Jeg vil gerne fremhæve, at
der bestemt er mange mennesker indenfor systemet, som gør
deres bedste og passer deres arbejde sobert og pligtopfyldende,
men det er ikke dem, jeg skriver om.
Når flere myndigheder har kigget den anden
vej, er det et stort pres at gå imod en til flere tidligere
afgørelser og mange vælger for nemhedens skyld
at "hyle med flokken".
Der er nemlig et kollegialt pres på de personer,
som kunne finde på at træffe afgørelse i
overensstemmelse med relevant lovgrundlag.
Nogle offentligt ansatte har pligt til
at følge ordre - hør bl.a. vores søde landbetjent,
som satte mange tanker i gang hos mig - hør lydoptagelserne
under politiudsættelsen
Mange frygter for deres job, hvis de går
imod strømmen og det kræver i forvejen brede skuldre
at gå en anden vej end den gængse.
Man skal også huske, at den enkelte sagsbehandler
efterfølgende har en hverdag på sit job og skal
kunne se sine kollegaer i øjnene. Medarbejdere i retten
bliver måske forbigået med forfremmelser og karrieremuligheder,
hvis de skiller sig for meget ud og ikke dømmer til fordel
for de "tunge drenge".
Offentligt og retsligt ansvar
Når myndighedspersoner lukker øjnene for det, der foregår, er det en undladelsesforbrydelse - også kaldet passiv medvirken, hvilket er strafbart. I straffeloven er der en særlig handlepligt, hvis man har et medansvar for situationen, hvilket flere offentlige myndigheder tillige med retten har.
Der er også en forpligtigelse ifølge menneskerettighedskonventionens artikel 6, som siger, at enhver har krav på en retfærdig rettergang og det er procedurefejl og andre forhalingstaktikker ikke.
Straffeloven - 4. kapitel
Forsøg og medvirken
§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.
Straffeloven - 5. kapitel
Strafansvar for juridiske personer
§ 25. En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.
§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
§ 27. Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.
Straffeloven - 16. kapitel
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.
§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
Fra http://www.lov24.dk/a/medvirken-ved-ledsagelse-og-passivitet
Medvirken ved ledsagelse og passivitet
Langt de fleste forbrydelser i straffeloven er beskrevet som aktive handlinger. F.eks. at udøve vold mod andre, begå et indbrud eller afgive falsk forklaring. Der findes dog også enkelte bestemmelser i loven, som omvendt kriminaliserer passivitet. Disse forbrydelser kaldes undladelsesforbrydelser og er karakteriseret ved, at den pågældende ikke gør, hvad der står i dennes magt for at forebygge eller afværge en forestående kriminel handling. Det er kun de absolut alvorligste forbrydelser og ulykker, som man som borger har en strafsanktioneret pligt til at hjælpe med at undgå. Også i forbindelse med medvirken kan man ifalde et ansvar for passivitet. Hvis man er til stede under en forbrydelse og på trods af kendskab til gerningsmandens hensigter eller fortsæt forholder sig passiv, så kan man ifalde et ansvar.
I de tilfælde, hvor loven påbyder en handlepligt, vil passivitet anses for en tilskyndelse af den kriminelle handling, hvorfor man kan straffes for medvirken, uanset at man objektivt ikke har udført den strafbare handling. I langt de fleste tilfælde må de medvirkende have indset – eller i hvert fald burde have indset – at det, som foregik, var kriminelt, hvorfor blot deres tilstedeværelse kan anses for medvirken. Er man omvendt til stede og forholder sig passiv under forbrydelsen og ikke på forhånd har kendskab til gerningsmandens hensigt eller fortsæt, så er man som udgangspunkt straffri.
Dette udgangspunkt modificeres dog i de situationer, hvor straffeloven pålægger en særlige handlepligt, hvilket typisk vil være de tilfælde, hvor den passive har en særlig tilknytning til forbrydelsen. En sådan særlig tilknytning forelægger bl.a., hvis vedkommende har et medansvar for situationen – f.eks. i det tilfælde hvor situationen pludselig udvikler sig, og hvor vedkommende har tid til at reagere. Ved fortsat passivitet straffes man. Et andet eksempel er de tilfælde, hvor den passive har en særlig tilknytning til offeret – f.eks. forældres pligt til at varetage deres børns tarv og velbefindende. Er man bevidst om, at ens barn udsættes for vold, vanrøgt eller andet overfald, så har man en pligt til at handle. I sådanne situationer strækkes handlepligten meget langt. Handlepligten består i, at man skal gøre, hvad man kan for at forebygge eller forhindre forbrydelsen – dog kun i det omfang det er muligt uden særlig fare eller opofrelse for én selv eller andre.
Udover medvirken ved passivitet, så kan medvirken også forelægge ved aktiv ledsagelse. Nemlig i de tilfælde hvor den egentlige gerningsmand ledsages af én eller flere personer frem mod eller under selve den kriminelle handling. Ledsagelse adskiller sig fra direkte medvirken ved, at under ledsagelse udfører den ledsagende person ikke en kriminel handling som sådan men følger blot med gerningsmanden. F.eks. ledsagelse til gerningsstedet. Ved direkte medvirken udøver ledsageren tilmed en kriminel handling. F.eks. ved ikke alene at ledsage gerningsmanden men ved også at transportere denne og eventuelle tyvekoster eller lignende. Det er ikke utænkeligt, at der opstår situationer, hvor en person er til stede, mens en anden begår en forbrydelse, men uden at den pågældende person har ledsaget gerningsmanden med kendskab til dennes fortsæt. I sådanne tilfælde er vedkommende tilfældig tilskuer til en kriminel handling.
Det er som udgangspunkt ikke strafbart at være tilskuer til en forbrydelse, idet tilskuerens fortsæt alene er, at han ser, hvad er der sker og derfor ved, hvad der foregår. For at kunne statuere ansvar for medvirken, så skal betingelserne om objektiv medvirken være opfyldt, og det er ikke tilfældet i disse situationer. Kan tilskueren pålægges en handlepligt, så kan tilskueren dog ved undladelse heraf blive straffet som nævnt ovenfor i reglerne om passivitet. Området for medvirken er et område, hvor der er mange grænsespørgsmål, som i betydelig grad afhænger af et skøn. Det er derfor næppe muligt præcist at angive, hvilke omstændigheder der kan udløse et ansvar for medvirken ved ledsagelse. Alligevel er udgangspunktet, at ledsagelse er strafbar.
I forhold til straffelovens paragraffer sker der mange overgreb imod borgere. Hvis man skal dæmme op for dette, skal man først finde en dommer, som tør at dømme i henhold til ovenstående lovparagraffer ...
Samfundsøkonomiske interesser
Hvad er det, der får et samfund (kommuner, tilsyn, ministerier og retten) til at tilsidesætte gældende love og handle i strid med disse? Hvorfor er der ingen, der griber ind overfor disse overgreb? Hvorfor får de lov til at florere uhindret i kommuner, tilsyn, ministerier og i retten?
Fordi skimmelsager er dyre. Fordi kommuner er forpligtet til at betale regningen, hvis udlejere og boligselskaber ikke agerer, som de skal ifølge loven. Kommuner har tilsyns- og handlepligt og hvis de sender aben tilbage til lejeren, sparer kommunen penge til renovering, flytning, indskud, depositum, rensningsudgifter m.m. Det er rigtig mange penge, det handler om og som kommune kan spare ved at stille sig på bagbenene.
Det handler om penge og budgetter. Kommuner er ligeglade med loven, borgernes rettigheder og helbred og værst af alt så bekymrer man sig ikke om, at regningen bare på andre måder bliver sendt videre til andre samfundskasser til stor skade for helheden. Jeg kalder det at gå over åen efter vand med hullede spande og det er jo ren idioti hos de fleste normalt-tænkende mennesker.
Et andet forhold, som spiller ind, er, at hvis en borger får medhold, følger der et erstatningsansvar med. Hvis en kommune bliver gjort ansvarlig for deres lovbrud, åbner det op for alle de andre mennesker, som er i samme situation og det ønsker man ikke fra myndighedernes side, uanset hvor forkert det er. Som en frimurer sagde til mig på et tidspunkt, så lyder din sag til at være en af dem, som Danmark ikke har råd til, at du vinder ...
DERFOR går man rigtig langt med at forhale, forpurre, fejlbehandle og forsinke sagen med enhvert tænkeligt og til rådighed stående middel og man skyer virkelig ingen midler ...
Retssikkerhed - en by i Rusland?
Jeps - det er kun derfor, at retssagen
her er oprettet.
Ingen
er ærlig - og samtidig fjendeløs
Læs mere om de forskellige sager og dokumentation:
skimmelgården
| Sorø
kommune | Sorø
boligselskab | statsforvaltningen
| ministerier
ombudsmanden
| retten | Skat
| landsskatteretten
Anden info omkring sagerne:
forhistorien
| skimmelfotos | lovgrundlag
| spørgsmål
og svar | retssag
Siden opdateres løbende og er langt fra færdig
... :o)
Læs mere om demonstrationen:
demonstration
| mails | dagbog
| rute | hestefotos
til Vinding Forlag (under opdatering)
